Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

tirsdag den 30. august 2011

Hvor brun mad, kan man egentlig servere??? (og så vise på bloggen)

De sidste aftener har vi gået en runde i kvarteret, ikke kun for sundhedens skyld. Men mere for at gå med snuderne nede i græsset langs rabatterne og forsøge at opsnuse nogle svampe vi kunne indtage.
Ikke at jeg på nogen måde er en særlig erfaren mykolog, men jeg kender i alt fald én svamp som jeg med 100% sikkerhed kan udpege - og som kan spises!!!!
Brun Birke Rørhat!
Den har en fin mild smag og er let genkendelig med sin stok, der minder meget om stammen på et birketræ. At den så helst gror, hvor der er birk, er bare endnu en god huskeregel.

Den første aften var høsten helt pæn og jeg drømte straks om flødestuvede svampe.
Jeg havde en pakke tørret pasta med Karl Johansvampe og tænkte, at det bare kunne understrege smagen yderligere.
De snittede svampe blev først svitset på en pande.....
..... og vupti så fylder de jo ingenting.

Det var så også hér mine optiske kvaler begyndte.
Brune svampe + fløde = brunt.
Grov pasta + brun flødesovs = MEGET BRUNT!

Jeg nåede dog frem til, at jeg måtte se stort på mit optiske dilemma, da jeg jo havde en klar fornemmelse af, at dette her ville smage godt.

Jeg blandede svampene med:
2 dl soya-fløde
ca. 100 g hakkede valnødder
2 tsk timian
salt og peber

Kogte Karl Johan-pastaen og resultatet blev BRUNT!
Anrettede i en pasta-tallerken med lidt flere ristede (brune) svampe, persille og lidt tomat.
Så var der da lidt andet end brunt.
For mit vedkommende opvejede smagen af fine svampe, sprøde valnødder og lidt krydderurter fuldstændig det brune allround indtryg.
Så brun mad vil jeg godt være bekendt at servere - også en anden gang.

søndag den 28. august 2011

Good trad

Vi har fået kanin.- Eller det vil sige, mit store barn, som vist ikke er barn mere, men en ung mand – har fået kanin …
Den skal så passes ind mellem fester, Amerikansk fodbold, computer, piger, lektier og sagde jeg piger … :)
Han hedder tumle og Han er MEGET sød!
Billede

Der er blevet købt bur, i ikke mindre end 2 etagere… mad og halm, listen er faktisk ret lang, når man får sådan et lille kræ i huset.

Det ville være smart, at få et indebur, når der skal skiftes halm i buret og nytårsaftens m.m – OG sådan et stort flot et har jeg byttet mig til, i en vaskeægte byttehandel.
Billede 272
Min gamle kollega havde buret, og jeg havde lidt fra køkkenet.
Så det blev til et glas æblechutney med lakrids og en lille pose med frisk bagte æbleboller.
Jeg håber hun er tilfreds, for det er jeg – til fulde.
Æblebollerne er også en opskrift der bliver taget frem hvert år i æblesæsonen – de smager himmelsk! – og er en god måde, at få brugt nogle æble på. hvis man har mange i haven.
Hvor jeg har opskriften fra ved jeg ikke helt, men tror den er fra Brugsen
Billede 389
Æbleboller
25 g gær
2 dl kærnemælk
1 spsk rapsolie
1 spsk sukker
1 æg
½ tsk kanel
1 stort æble
1 dl grahamsmel
5 dl hvedemel
lidt perlesukker
Så skal du:
Lun kærnemælken til den er håndvarm og hæld den i en stor skål. Smuldr og opløs gæren i mælken. Tilsæt rapsolie, sukker, kanel og det revne æble.
Pisk ægget sammen og hæld halvdelen i skålen. Tilsæt grahamsmel og rør. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt godt.
Læg et viskestykke over dejen og lad den hæve i 15 min.
Sæt bollerne på bagepladen, læg film over og lad dem hæve i 10 min.
Pensl bollerne med resten af ægget og drys med lidt perlesukker.
Bages i 15 min. ved 200 grader
De er fantastiske til ost eller lidt pølse – Oplagt til Brunch  
Billede 404

onsdag den 24. august 2011

Sensommer med æble og lakrids

Der er næsten ikke noget bedre end et æbletræ, hvor grenene er tynget af æbler.
Sådan ser vores æbletræ ud nu – røde, dejlige æbler, det er et dejligt syrlige, og gør sig fortrindeligt i mad.

Billede 309

 

Jeg elsker at plukke æbler. Jeg føler mig rig, når jeg bare kan strække min arm op, og kan plukke et æble.

Første æble projekt, er efterår og vinteres værtindegaver – og selvfølgelig også til egen fornøjelse.

Æblechutney med lakrids – en opskrift der har fulgt mig i mange år. Jeg mener at huske, at det oprindeligt var en opskrift af Camilla Plum, som jeg havde gaflet i politikken. Som årene er gået, er den blevet mere min egen og målene er vist mere på slum end efter den oprindelige opskrift.

Jeg syntes den er super, dels pga. balancen mellem de søde og syrlige i æblerne, det skarpe i chilien og den overraskende lakridssmagen.

Derud over er den nem, vupti i en bradepande i ovnen også passer det stort set sig selv.

Billede 308

 

I opskriften skal der brune sennepsfrø, men de var ikke til at opdrive, så det blev uden – 

Her er opskriften nogenlunde som jeg lavede den – målene er de oprindelige, men jeg tager det mest på slum og efter lyst.

æblechutney med lakrids

  • 1 kg æbler med smag
  • 300 g sukker
  • 2 dl æbleeddike
  • 2 dl cider
  • en stor kanelstang
  • 1 spsk. hele korianderfrø
  • 10 kardemommekapsler
  • 2 laurbærblade
  • 4 spsk. skåret lakridsrod
  • 2-3 chili
  • 2 muskatblomme
  • Sorte peberkorn
  • 4 stjerneanis

Sådan gør du:

Fjern kernehuset, og  skær æblerne i otte dele,. Kom det hele i en bradepande, vend godt rundt, og stil det i ovnen ved 150 grader.
Her skal det stå og koge ind, mens man holder øje med, at det ikke branker. Det tager mindst en time. Hvis det begynder at branke, skruer man ned til 120 grader og lægger sølvpapir over, men kun løst.
Smag til efter 30 minutter med sukker/eddike. Kom chutneyen på glas, der er pasteuriseret ved 150 grader i ovnen, i en halv time. Lågene skoldes i en gryde kogende vand, umiddelbart inden de sættes på.

Billede 317 Billede 325

Du kan med fordel komme de små korn i en gazepose .. læg dem godt ned blandt æblerne, og rør godt rundt undervejs.  - Jeg gjorde det ikke, og husker nu at det vil være en ret god ide ;-)  

Billede 328

tirsdag den 23. august 2011

Lille Italien i Hadsund.

En søndags-udflugt jeg havde glædet mig til siden min Fødselsdag. Gaven var nemlig at indtage et måltid på Restuarant Davinci i Hadsund.Vi havde set en genudsendelse af et "Kniven på struben"-program, hvor stedet kom under behandling, med godt resultat til følge.
Vi drog forventningsfulde afsted - en lidt lang tur, men stedet ligger i smukke omgivelser lige ned til Mariager fjord.
Indenfor var der travlhed, de havde mange gæster til stor brunch-buffet, men vi blev venligt modtaget og kunne selv bestemme om vi ville sidde ude eller inde. Det var lidt vindigt, så vi sad inde. Men udsigten var stadig dejlig.

Interiøret var stilrent og holdt i rødt, hvidt og sort.

Meget gennemført også udendørs, hvor der var vind-sejl og hyggelige møbler.
Nå, men til sagen!!! Vi valgte traditionelt fra et frokost-menukort der indeholdt såvel, panini, salater, pandekager med fyld og selvfølgelig pasta og pizza´er.
Vi lagde ud med 2 slags brushetta til den Italienske øl og den kølige rosé.

Her med tomat og mozzarella.
Og helt enkelt med hvidløg, olivenolie og oregano.
De blev serveret rygende varme, sprøde og smagfulde.
Til hovedret holdt vi os til pasta-retterne: en carbonara og en med tomatsovs og fisk.
Carbonara´en var klassisk, fed cremet sovs med rigeligt bacon - en rigtig Herre-ret.
Fiske-pastaen indeholdt til min overraskelse ikke mange fisk..... Til gengæld kunne jeg umiddelbart tælle 6-8 jomfru hummerhaler. De smagte friskt og balancen i tomatsovsen var fin. Jeg savnede dog lidt Parmesan, hvilket jeg fluks fik på forespørgsel.
Det var en stor portion og mængden af hummerhaler steg stødt. Jeg måtte have assistance til at få kæmpet mig igennem den. Ind i mellem fandt jeg også nogle friske basilikumblade, uden at de dog bidrog med noget særligt til smagsoplevelsen.
Noget der virkeligt forundrede mig var at de serverede brød til pasta-retterne??? Det gør man vist ikke i Italien! Men til deres forsvar skal siges, at det var friskbagt og godt.
Vi nød den gode mad og de hyggelige omgivelser. Selvom det er et stort sted, der er delt op i både restaurant, café og isbod, var der på det tidspunkt behageligt og roligt. Men vi kom også lige efter brunch-rush-hour, så det ud til.
Vi kunne egentligt ikke spise mere, men blev enige om at gå en lille tur på kajen og så kunne vi da altid gå en tur forbi isboden på vejen ud.
Det resulterede i 2 kugler italiensk blød og lækker is til hver. Han fik skovbær og mint med chokolade. Hun fik tiramisu og kaffe med chokaldeovertrukne kaffebønner.

De blev indtaget på terrassen i solskin.

Alt i alt en udflugt værd, regningen for mad og drikke endte på lige godt 400 kroner og kvaliteten var god. Kunne godt tænke mig en gang med stor appetit at indtage en rigtig 4-5 retters aftenmenu :o) Det må jeg ønske mig til min næste Fødselsdag.

torsdag den 18. august 2011

Blomme-luksus

Da Svigerfar jo har et helt forrygende overfyldte blommetræ og jeg ville få alt for ondt i maven hvis jeg skulle spise mig gennem dem i rå tilstand. Så var jeg nødt til at lave en chutney.
Jeg er stor fan af de sur-søde sager der går godt til både traditionelle kødretter som frikadeller, bøf og flæskesteg såvel som til wok-retter og en dejlig ost.


Derfor improviserede jeg denne chutney udfra de krydderier jeg havde i sommerhusets krydderi-skuffe:

Ca. 1 kg blommer (af hvilken som helst art) halveret og udstenet
2 friske chilier
1 stk frisk ingefær (ca. 5 cm)
2 løg - her nye salatløg
4 hele nelliker
2 stjerneanis
½ muskatnød, skåret i mindre stykker
1 tsk stødt ingefær
lidt olie
2 dl vand
3/4 dl æbleeddike
ca. 300-400 g sukker

Jeg skar løg i både og snittede chilier og ingefær fint. Kom det i gryden med lidt olie og svitsede det godt sammen med de tørrede krydderier.

Så kom jeg blommer, sukker, vand og stødt ingefær i.
Lod det boble ved svag varme ca. 30 minutter uden låg, så det kunne koge lidt ind.
Til sidst kom eddiken i og der smages til i forhold til surhed og styrke i krydderier.
Jeg lader de hele krydderier blive i, men pas på ikke at knække tænderne på dem senere.
Resultatet blev dagen efter afprøvet på groft rugbrød med blød rødkits-ost.
Lige efter min smag.

søndag den 14. august 2011

Lam fra Kliplev og chilipasta fra Nordafrika

Jeg er inde i en chili periode.
For mig er det tit sådan, at mine smagsløg kaster sig over en bestemt ingrediens, eller madstil … dyrker det forfra og bagfra –  – Og ligenu er det harissa, en skøn stærk chilipasta fra det nordafrikanske køkken.
I Meyer´s almanak, har han i uge 32, en skøn grillet lammebryst med krydret couscous, det blev udgangspunket for middagsmaden i går. I egen fortolkning.
Vi har stadig lidt lam liggende i fryseren. Det sidste af et pragt eksemplar, fra Kliplev. Vokset op med de bedste betingelser, og det smager himmelsk – Mille og Toms lam, er af en fantastisk kvalitet. – Hurra for en skole veninde, der er leverandør i danske kvalitets lam.
Der var ikke noget lammebryst, men jeg havde 4 flotte store koteletter. De blev marineret i harissamarinade, og derefter en tur på grillen.
Vi fik den krydrede couscous til – et helt igennem velsmagende måltid, trods koteletterne, nok fik en anenelse for meget på grillen.
Billede 296
Grillede lammekoteletter med harissamarinade:
2 hele stjerneanis (stødt godt i morter)
½ dl balsamico
50 g brun farin
½ dl soya
1 spsk tomatpure
2 tsk harissa ( kan købes ved etniske grønthandlere)
2 spsk olivenolie
friskkværnet peber
Rør alle ingredienserne til en tyk marinade.
Kom koteletterne i en stor frysepose, og kom marinaden derned – og fordel det godt.
Lad det marinere i køleskabet i 1-2 timer.
Steg koteletterne på grillen, ved indirekte varme.
Billede 298
Krydret couscous med agurk, mynte og rosiner:
2 kardemommekapsler (stødt godt i morter)
200 g couscous
100 g rosiner
2 spsk rapsolie
fintreven skal og saft af en usprøjtet citron
5 dl kogende vand
10-12 balde mynte
1 agurk
salt og peber

Krydderier, rosiner, olie, citron og couscous i en skål, kom det kogende vand over. – og lade det trække 10-15 min, med låg over.
Afkøl couscousen og kom fint hakket mynte og agurk, skåret i små fine stykker. Smag til med salt og peber – og evt. ekstra citron.
Drengene sluttede af med en pølse – som det hører og bør sig i Danmark. 
Billede 299

lørdag den 13. august 2011

Høst

Mens vi stadig var i sommerhuset blev der høstet på livet løs - lidt afkast har vi da fået af forårets arbejde.
Og for mig er der ikke meget der når op på siden af det.

Forleden var det endnu engang basilikum - både citron- og almindelig.
Store buketter kan blive til mængder af dejlig pesto.

Som her straks blev til topping på tomat-salaten.

En lille håndfuld blåbær.

Kan blive en overdådig himmerigs-mundfuld tilsat lidt yoghurt og honning - hvis man da ikke bare vælger at spise dem fluks uden dikkedarer.

Turen kom også til salatløgene.

En pæn lille høst fra et par rækker.

Og sunde ser de ud. Dem er der nemlig ikke så mange andre end os der kan lide.


Kartofler til overflod; blå, røde og asparges.

Hver dag hives gulerødder, de er skarpe i smagen og sjove i figuren.

Et par håndfulde hindbær som minimum.

Store dildskærme til syltning.
Og Svigerfar leverer villigt agurker, så store som asier.

Her råsyltet til husbehov.

Og blommer fra et træ der kæmper mod tyngdeloven.


De blev til en sød og krydret chutney - opskrift følger.
Ja, det er en fryd at være haveejer.
Det er de vitaminer vi skal suge til os, når nu hverdagen melder sig og batterierne en gang i mellem er lidt flade. Farver, duft og smag kan vi heldigvis gemme og tage frem efter behov. Og det er ikke slut med afgrøderne endnu.

onsdag den 10. august 2011

Du-og-jeg-mad

En af lyksalighedene ved at besidde et sommerhus er alle de hyggelige gæster der kommer forbi, sådan hen over sommeren.
Hos os lakker ferien mod enden og i aften stod den så på tunbøf med bladbeder i wok - kun til os to.

Bladbederne står flotte i haven og selvom vi pænt må dele dem med snegle, larver og andre grovædere, så er der rigeligt til os.
Aftenens høst blev skyllet grundigt og snittet.
Jeg snittede så:
3 cm frisk ingefær
1 chili
1 fed hvidløg
Det kastede jeg i wok´en med varm olie inden jeg tilsatte bladbederne.

Jeg ristede ca 1 dl sesam på en anden tør pande til det var gyldent og blandede det så i wokretten.
Jeg smagte til med
lidt hvid balsamico
1 tsk honning
salt og peber.
Tunbøffen fik 1½ minut på hver side og var helt plain, let pink og perfekt. På det ristede brød er lidt avocado rørt med limesaft, salt og peber.

Enkelt og helt dejligt .

mandag den 8. august 2011

Sommer gemt på glas

Så blev første potion af henkogte tomater klar.
Her i familien har vi fuldstændig overgivet os til disse, fantastiske glas. - det er som at åbne for en lille smule sommer, når man en kold vinterdag vil lave bruchetta, en fyldig tomatsovs,lasagne.

det smager himmelsk, og dåsetomater bliver aldrig det samme.
Det største problem er, at man aldrig får lavet nok - det slipper op længe før man er færdig med den kolde vinter.



Opskriften er Camilla Plums, frit oversat.
Vi har projekt vægttab kørende, så vi har reduceret den mængde olie, der ellers komme i. - Så olien er halveret og ersattet med vand. Hvis du vil have den originale udgave, kommer du bare kun olie i.
Henkogte tomater
  • 2 kg modne tomater

  • 1 dl olivenolie

  • 1 dl vand

  • 1 helt hvidløg, pillet i fed

  • En stor håndfuld frisk basilikum, eller hvad du nu har lyst til af krydderurter

  • 1½-2 spsk. groft salt

  • Sylteglas


  • Skær de største tomater over, er det små tomater kommes de hele i glasset. Tomaterne fordeles i glas, de skal være helt fulde og proppes godt.
    Pres tomaterne godt sammen. Prop basilikum og hvidløg ned langs siderne, drys med salt, hæld oliven olien over og skru lågene næsten helt på, hvis det er almindelige sylteglas du bruger. Hvis du bruger rigtige patentglas med gummipakning skal glassene lukkes. Når man varmer glassene op, vil der dannes damp som skal ha lov at slippe ud, ellers eksploderer glassene, men det kan nemt slippe ud ved gummipakningen.

    Sæt glassene i ovnen ved 110 grader og lad dem stå til indholdet ligner kogte tomater, er faldet sammen og det bobler i glassene. Tag glassene ud og skru dem helt stramt på. Pas på de er varme, så hav gode tykke grydelapper. Sæt dem tilbage i ovnen og køl af. Patentglas bliver bare stående i den slukkede ovn, til de er kølet af.
    Vask glassene udenpå, når de er kølet af, og opbevares de et køligt sted.

    Du kan også komme æbleedike, hele peberkorn, stykker af løg, krydderurter, syltede capers - det er vist kun fantasien der sætter grænser.

    lørdag den 6. august 2011

    Svensk Terrasse-mad - dessert

    Jeg er ikke den store fan af mælkechokolade, men da jeg fandt denne opskrift kunne en gammel rest måske endelig komme til sin ret.? Det var jo i alt fald et forsøg værd, ellers var næste stop nok blevet skraldespanden.
    Men "Mjölkchokoladtårta" lød som noget fornuftigt at bruge "børne-chokoladen" til.

    En bund laves af:
    400 g marcipan, der rives fint
    (har ikke helt forstået hvorfor, da det jo alligevel klumper sammen)
    4 æg
    4 spsk kakao
    reven skal af 1 appelsin - det havde jeg ikke, så det blev lime.

    Jeg lavede halv portion. Dejen æltes hurtigt sammen med en ske og bredes ud i en springform. Den bages ved 175 grader i ca. 20 minutter. Lad den afkøle i formen mens moussen laves.

    Mælke-chokolade-mousse:
    300 g mælkechokolade
    4 past. æggeblommer
    5 dl fløde

    Smelt chokoladen over vandbad og rør den let afkølet med æggeblommerne.Til det bliver en dejlig blød og glat masse.

    Pisk fløden til en stiv skum og vend den i. Moussen bredes ud over bunden og det hele sættes i fryseren, mindst 4 timer.
    Tag tærten ud af fryseren ca. 30 minutter før den skal spises.
    Den søde dessert serveres med friske bær, hos os hånd-plukkede hindbær og blåbær fra fryseren.
    Den kølige mousse-kage med kransekagebund og et strejf af lime, har tildels overbevist mig om at det trods alt er en mening med mælkechokolade. Den var faktisk ganske god og med friske bær til at give lidt syre-modspil til fedmen og sødmen. Den ligger godt i maven, så et enkelt stykke var nok til mig.