Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

onsdag den 20. marts 2013

Selv-opmuntring

Hér sneer det igen, igen, igen...........

Magter det snart ikke mere! Men hvad kan man gøre???

Jo! Lav en lækker øllebrød til din morgenmad og nyd at du sidder inde og kigger ud på kulden.

Her er rigtig god én af slagsen tilsat revet citron-skal og god 70% chokolade i passende mængder. Og så selvfølgelig at godt BLØB flødeskum.

Den indre varme breder sig og så begynder mundvigene at vende opad igen.

Måske det også hjælper for dig? 
Linda

tirsdag den 19. marts 2013

Lækkerier fra Dolomitterne

Kæresten hjembragte jo en hel håndfuld gode sager fra hans skiferie og jeg skulle selvfølgelig  have gang i lækkerierne.

Jeg bestemte at lave en Carbonara Speciale:
Først udblødte jeg en god håndfuld tørrede Karl Johan svampe i kogende vand et par timer.
 Duften var skønnnnn, men svær at gengive hér.
Jeg rev et par dl af den noget syrlige komælksost og skar "Specken" i tern.
"Speck" er vist egentlig noget af en tilsnigelse, jeg ville kalde det en god tørret røget skinke med lille fedt kant.
Udtrykket er jeg sikker på kommer fra tysk.
Nå, men i panden med speck, svampe og væde.
Ja, så er det at vi igen mangler duft............ Det ser jo nærmest lidt brun-grumset ud, men det duftede super! Jeg kogte det lidt ind. Og så kom det cremede indslag: revet ost, 1 dl fløde og 4 past. æggeblommer. (og lidt friskkværnet peber)
Så hurtigt af varmen og vendes med frisk kogt pasta.
Et persille-drys og nogle små-tomater, så var den klar!


Himmelsk smag af Alpeland, gode svampe, røget skinke og blød sovs.

Carbonara a la Dolomiti

- a la Linda










onsdag den 13. marts 2013

Home alone - sådan da.

I den forgangne uge har den stået på meget let tillavet mad her i husstanden. Med kæresten på ski sydpå gik der ligeså stille"single-livs-tilstande" i det der blev indtaget hjemme.

En hel del yoghurt med hjemmelavet müsli af 5-korns blanding tilsat mandler, sesam, hørfrø og tørrede abrikoser, tranebær, blåbær og kirsebær, blev der spist.
Her dog i "kollega-brunch"-udgaven, med lidt mango på toppen.

Der blev brygget en god gedin grøntsags-blender-suppe, som stod på menuen i mange dage.

Grøntsags-kassen blev ryddet og alt kogt i bouillon og så blendet. Nemt, mættende og den blev varieret med forskellig topping.

Her med gede-oste-brød og dråber af trøffelolie på toppen.
En anden dag var det en rest dampede muslinger og en tredie var det ristet røget mørbrad.

Limfjordsmuslingerne var indkøbt i store mængder, blev dampet med hvidvin, porrer og rød peber. Her var også til flere måltider, både varme og kolde.

Her lille frokost-anretning med laks, avocado og brød.

Da kollegaen kom på visit blev laks anrettet med citroncreme på mini-toast. Der var gedeost med mango og røget mørbrad samt lidt æg, yoghurt og brød.

Vi sluttede af med ristet rugbrød med smeltede 70% chokolade-knapper fra Konnerup.

Der var optræk til en slags forår i luften inden det igen blev Fimbul-vinter. I haven begyndte der også at være mere liv end sædvanligt og derved kunne jeg konstatere, at jeg da ikke var helt alene hjemme.
En sød lille mus havde vovet sig ud fra sit skjul under grøntsags-kassen. Men jeg håber den er kravlet tilbage igen, med de tilstande vi har pt.

Da kæresten kom hjem var der gaver til Madpaven, så nu kan jeg snart lave lidt kokkerier fra Dolomitterne.
Dejlig rødvin, tørrede svampe og æbler, speck, lokal ost, honning, citron-bolsjer og ikke mindst en kogebog - PÅ ITALIENSK!!!

Så er det bare med at sætte igang,  PRONTO!!
Linda

søndag den 3. marts 2013

Endelig tid (eller endelig Store Pølsedag)

Desværre er der gået alt for lang tid!
Desværre er den gået med bekymringer, en masse kørsel og mange praktiskheder i forbindelse en forældre indlagt i det offentlige sygehus system - nu på 4. uge! Det tærer noget på kræfterne.

MEN jeg samler jo også på gode oplevelser og det skal I heller ikke snydes for. Så her kommer i kort sammendrag indtryk fra en rigtig dejlig, hyggelig og produktivt dag i god venindes selskab.
STORE PØLSEDAG:

Fars blev rørt af såvel, lam, ko, svin og fasan - ingen hest.


Tarm trukket på pølsehorn - lammetarm, dog med noget besvær, men det lykkedes.


Grove pølsebrød fremstillet til at mætte alle munde.


Det flotte resultat efter et par timers intenst arbejde: BBQ-, Italiano-, Fasan-med bacon og en Aussie-pølse. Alle efter opskrifter i Mad og Venner nr. 94/2013. Lidt tillempet efter kokkenes smag og køkkenets formåen udi krydderier. De hvilede en times tid på køl og imens indtog vi dagens frokost.


Lækker kyllingesandwich med salat og tomater og Fruens hjemmerørte dressing.


Så blev der kogt ristede løg, kun vendt i mel og drysset med salt.


Pølse-stegningen gik igang, en" liflig røg" bredte sig i hele gaden og snart indfandt, de indbudte sig.

Bord blev dækket og retterne klar til indtagelse.


Garniture bestående af hjemmerørt remoulade, syltede jordskokker og rødløg, to slags sennep og den klassiske ketchup.


Så højtbelagt at pølsen blev helt væk.


De mættede utroligt hurtigt, vi var en del der måtte give op efter de første par hot-dogs og derefter kun nippe lidt til pølser og tilbehør. Men kærresten nåede vist helt op på 6!!! Han havde også kløvet brænde hele dagen :o)


Men alt i alt en så god oplevelse, at dén MÅ gentages var alle enige om . Dog var der stor uenighed om hvilken pølse eller hot-dog-kombination, der var bedst. Men i alt fald meget anderledes og bedre end den traditionelle "Indianer i kano med Kongo-bajer". Og helt klart arbejdet værd.

Prøv det, Linda