Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

søndag den 28. oktober 2012

In Brunch-heaven

Er nødt til at fortælle og en fantastisk oplevelse i Budapest. Vi havde hjemmefra fået de varmeste veninde-anbefalinger til at prøve søndags-brunch på Corinthia Grand Hotel.

Fint gammelt ***** Hotel, jeg havde booket pr mail og fået svar om at de denne søndag kørte et specielt Russisk tema for brunchen.
Der var storslåede omgivelser og service-niveauet tydede fra vi trådte ind meget godt.
Vi blev placeret i atrium-gården som var mellem to bygninger - men med tag over selvfølgelig. Historien ville senere fortælle at det havde været sønderskudt af Russerne under opstanden i 1956, da der fra hotellet havde været forbindelse ud til Vesten.

Men udsigten fra min plads var imponerende og inden vi havde løftet ret mange øjenbryn, kom "Brasseri Manageren" Imre og bød velkommen og tog imod vores drikkevare-bestillinger.

Han blev min ven! Jeg fik den bedste Russiske Earl Grey!!!!! suppleret med hjemmelavet hindbærlimonade og lidt Törley (tror jeg det hed) Ungarsk boblevand. Alt sammen dejligt og en del af konceptet og ad libitum.
Men så skulle vi jo til den alvorlige del af festen: MADEN! Puha, jeg var nødt til at gå en recognoserings-runde for at forsøge at skabe overblik........
Selvom vi havde god tid (12-16) kunne jeg ret hurtigt konstatere at hér var jeg nødt til at økonomisere med min appetit. der var ALT fra sushi til andesteg, fra røræg til poppodoms, fra lakserogn til en pandekage-bager og fra borsch til æblestrudel............

Jeg lagde ud med russike lakserogn og en rejesalat - beklager billedkvaliteten - havde valgte at tage det gamle kamera med, såh.............


Derefter gik det i let trav med :

Fisketallerken med blinis, paprikapølse og fyldt æg.
Henover:

Borsch, som så ligesom lagde bunden.
Jeg var nærmest mæt af synet af alle lækkerierne allerede.

For slet ikke at tale om kage/dessert-udbudet, som jeg jo SKULLE finde plads til ;o)

De varme retter gik jeg lidt død i men fik da snuset til Kylling Kiev, noget gryderet og lidt Raita inden jeg måtte pausere.
Heldigvis havde jeg den sublime Earl Grey fra Samovaren og som min ven Imre sørgede for jeg ikke løb tør for. Han fortalte at de to ældre damer, der havde siddet ved vores nabo-bord, havde bragt teen med fra Rusland. Altid lidt sjovt med side-historier.
Kæresten var som altid udstyret med en god appetit, så han fik større gavn af de varme retter og nåede sågar en 1/4 and (til brunch!!!)
Kulminationen kom da jeg indtog min del af kage sortimentet:

I glasset vidunderlig pære-karamel og så ellers æble-strudel, en opera-kage en trøffel med chokolade og en lagkage jeg ikke husker hvad hed.
Men på trods af smægtende toner fra det 4 mand store orkester, der var begyndt at gå rundt ved bordene, så måtte jeg altså kapitulere inden tallerknen var tom.
3½ time efter ankomst kunne vi ikke indtage så meget som en krumme strudel mere, men var kommet godt i snak med Imre og fik en "privat-tour" rundt på hotellet og så balsalen og andre smukke steder. Ikke mindst udsigten over Atrium-gården vi havde siddet i.
Så skulle du være så heldig at turen går til Budapest en gang, så tag din gamle Mor, dine slyngveninder eller kæresten under armen og giv den hele armen til søndags-brunch på Corinthia. Der var også andre danskere, der havde fået samme anbefaling som os og fundet vej dertil. Det kan ikke anbefales for meget!
Og prisen..............omkring 450,- kr for 2 personer alt inklusive.

Sådanne oplevelser kan man ikke få for mange af,
Linda

P.S.
Vi vendte i øvrigt tilbage til deres Restaurant Rickshaw senere på ugen - også en god men lidt dyrere oplevelse.

søndag den 21. oktober 2012

Hungry in Hungary

Vi har haft efterårs-ferie - en tiltrængt én af slagsen og så oven i købet én hvor vi skulle ud at rejse :o)
6 dage i Budapest i lejlighed og med udsigt til caféliv, termiske bade og storby-osen. Hvad mere kunne man ønske sig? Godt vejr ? - det havde vi også, det meste af tiden 20 grader og sol.
Vi nåede hele to helse-bringende termiske bade, så vi er sikret mod alverdens dårligdomme det næste stykke tid. Dejlig fornemmelse at nedsænke sit korpus i 38 grader varmt vand og så bare relaxe.

Men en kage-glad Sønderjyde som jeg havde jo også set frem til lidt café-kultur á la Wien og jeg blev bestemt ikke skuffet. Vi besøgte både New York café og Gerbeaud - sammen med alle de andre turister.
Og sikken en atmosfære og hvilke kager...........
Her et "beskedent" sortiment hos New York Café : Esterhaz-kage, æbletærte og chokolade-kage med tilhørende chokoladeskåle med vanille- og valnøddeis.

Tænkte lige du skulle have et close-up af chokolade-kagen med sukker-gitter-skål og indlagt hvid-chokolade-nødde-trøffel.......  :oP
På Gerbeaud "nøjedes" vi med formiddags-te i solen og to croissants - serveret uden smør!

Mod sædvane kom vi faktisk til at spise en del som ikke var autentisk Ungarsk, men orientalsk og italiensk. Men en aften med meget trætte ben orkede vi kun lige at vralte over gaden til den lokale café, hvor vi fik en platte med forskellige specialiteter:
Der var kylling, noget lidt tørt svine-gullash og noget pølseret med løg. Alt sammen serveret på kartoffelbund og med syltede agurker og noget sauerkraut-lignende salat. Ok mættende husmandskost. Der var selvfølgelig kage til dessert!

Utroligt nok er jeg heller ikke kommet hjem med et eneste gram paprika, spege-pølse eller honning, som der ellers sælges mængder af alle vegne - synes det var lidt for turistet og i den lokale markeds-hal var det desværre, det samme triste udbud. Men flot tog det sig ud.

Heldigvis slap jeg jo så for at betale for overvægten - den i kufferten altså.
Men en fantastisk dejlig og indbydende by, med masser af kultur, smukke bygninger og monumenter, udsigter og ikke mindst rigtig rigtig god mad. Så man behøver på ingen måde tage hungry hjem fra Hungary!!

Det allerbedste vi fik var den søndags-brunch, som vi havde forudbestilt hjemmefra, på Hotel Corinthia. I was in BRUNCH-HEAVEN! Men den kræver et indlæg helt for sig selv. Coming soon..................... Linda