Madblogstoppen

søndag den 21. oktober 2012

Hungry in Hungary

Vi har haft efterårs-ferie - en tiltrængt én af slagsen og så oven i købet én hvor vi skulle ud at rejse :o)
6 dage i Budapest i lejlighed og med udsigt til caféliv, termiske bade og storby-osen. Hvad mere kunne man ønske sig? Godt vejr ? - det havde vi også, det meste af tiden 20 grader og sol.
Vi nåede hele to helse-bringende termiske bade, så vi er sikret mod alverdens dårligdomme det næste stykke tid. Dejlig fornemmelse at nedsænke sit korpus i 38 grader varmt vand og så bare relaxe.

Men en kage-glad Sønderjyde som jeg havde jo også set frem til lidt café-kultur á la Wien og jeg blev bestemt ikke skuffet. Vi besøgte både New York café og Gerbeaud - sammen med alle de andre turister.
Og sikken en atmosfære og hvilke kager...........
Her et "beskedent" sortiment hos New York Café : Esterhaz-kage, æbletærte og chokolade-kage med tilhørende chokoladeskåle med vanille- og valnøddeis.

Tænkte lige du skulle have et close-up af chokolade-kagen med sukker-gitter-skål og indlagt hvid-chokolade-nødde-trøffel.......  :oP
På Gerbeaud "nøjedes" vi med formiddags-te i solen og to croissants - serveret uden smør!

Mod sædvane kom vi faktisk til at spise en del som ikke var autentisk Ungarsk, men orientalsk og italiensk. Men en aften med meget trætte ben orkede vi kun lige at vralte over gaden til den lokale café, hvor vi fik en platte med forskellige specialiteter:
Der var kylling, noget lidt tørt svine-gullash og noget pølseret med løg. Alt sammen serveret på kartoffelbund og med syltede agurker og noget sauerkraut-lignende salat. Ok mættende husmandskost. Der var selvfølgelig kage til dessert!

Utroligt nok er jeg heller ikke kommet hjem med et eneste gram paprika, spege-pølse eller honning, som der ellers sælges mængder af alle vegne - synes det var lidt for turistet og i den lokale markeds-hal var det desværre, det samme triste udbud. Men flot tog det sig ud.

Heldigvis slap jeg jo så for at betale for overvægten - den i kufferten altså.
Men en fantastisk dejlig og indbydende by, med masser af kultur, smukke bygninger og monumenter, udsigter og ikke mindst rigtig rigtig god mad. Så man behøver på ingen måde tage hungry hjem fra Hungary!!

Det allerbedste vi fik var den søndags-brunch, som vi havde forudbestilt hjemmefra, på Hotel Corinthia. I was in BRUNCH-HEAVEN! Men den kræver et indlæg helt for sig selv. Coming soon..................... Linda


Ingen kommentarer:

Send en kommentar