Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

tirsdag den 29. november 2011

Smalkost før jul

Smalkost i alle leder og kanter bliver praktiseret her i huset.
Der skal i år spares lidt ekstra, eller rettere privoriteres i forhold til køb af gaver og julemad. - Og her bliver der ikke gået  på kompromis med julemaden - så må der spares på andre fronter.
Der skal også spares lidt på kalorie indtaget, ind imellem julefrokosterne, så hvad der er tabt ikke bliver sat til igen. Det er jo spilt arbejde !
Så derfor tømte vi køleskab i dag, det blev til en lækker Kål i karry. - God for pengepungen og sidebenene, og smager himmelsk.



Karrykål
1 løg
400 g hakket oksekød
2 spsk god karry
½ hvidkål
1 dl vand
2 spsk. tyttebær marmelade
2-3 gulerødder
salt

Sådan gør du:

Løget skæres i små tern og svitses med 1 spsk karry.
Kødet kommes ved, og svitses med, til det "smuldre"
Hvidkålet, snittes helt fint og kommes med, sammen med vand og gulerødder, der er skåret i tynde skiver.
Læg låg på, og lad det koge - kig og rør lidt rundt ind i mellem. Efter ca 20 min er kålen faldet lidt sammen, den sidste spsk. karry kommes ved og der smages til med salt.

Låg på og lad det stå og simre ... gerne 30 min. så det bliver helt blødt og dejligt. Smag til med tyttebær og evt. lidt mere salt


Retten er færdig når gulerødderne er møre. Jeg kan bare godt lide at det har stået og snorret et godt stykke tid.

Spises med et godt stykke rugbrød og sennep.


velbekomme Sofie :)

søndag den 27. november 2011

Sushi-overflod

Forleden havde jeg inviteret en kollega på hjemmegjort sushi. Den store mester bliver jeg nok aldrig, men jeg synes det er sjovt at lave -og tingene løber altid lidt fra mig, når jeg først går igang.

Her "husholdnings-film-nigiri" med rejer og rogn.


Mængder af Maki, her med asparges, lakserogn, mayo og mango.

Slagskibe med 3 slags rogn.

Lidt tryllen med rispapir, resten af fisken stegt med soya og honning plus grøntsags-rester.
Og selvfølgelig Nigiri´er med laks, tun og marlin.
Hun var nærmest ustoppelig............

Fadene var godt fyldte.

Og det blev maverne - nærmest til bristepunktet. Vi var kun to personer, men heldigvis kom en sulten kæreste til......
Og resterne blev til frokost dagen efter.

For desserten var næsten dén, jeg havde glædet mig allermest til at servere.


Chokolade-sushi fra Summerbird.

Det smagte dejligt til en kop te og der var skønne variationer med ingefær, rålakrids, mandarin og grøn peber. Syrlige saucer at dyppe i, lidt svære at få til at hænge ved chokoladen. Men vi fandt på lige at bide lidt af chokoladen og så dyppe - det virkede.

En god afslutning på middagen, som vi havde lidt sjov ud af.
Kan kun anbefales - også til jer ikke-sushi-elskere.
Linda

torsdag den 24. november 2011

Anderilette á la Price

Her i huset haves en hvis svaghed for Brødrene Price (Adam især ;o)) og deres hyldest af "smørhullet" Danmark, med de gode råvarer vi omgives af.
Derfor måtte denne overflodsret afprøves - da jeg "tilfældigvis" fik adgang til Riiigeligt andefedt.

Jeg må tilstå at jeg købte 4 af de billige franske andelår og gav mig i kast med:

tørret timian, rosmarin og laurbærblade
1 spsk sorte peberkorn
1 spsk sukker
2 spsk salt

Dette stødte jeg i morteren.
Hvorefter jeg gned lårene ind i krydderi-blandingen. IKKE mine altså, ændernes :o)


Der lå de så, på køl til dagen efter.

Så blev andefedtet (ca. 1 liter) smeltet ved svag varme og lårene blev børstet fri af det meste krydderi-halløj. Op i gryden med dem - og så 2½ time på boble-boble- lavt blus.......

Imens kunne man nå både bad, manicure, hjemme-arbejde, vaske- og strygetøjet. Og en herlig duft af "andesteg" sneg sig rundt i hele huset.

Resultatet var SUPER-mørt kød.

Jeg pillede skind og ben fra og hakkede kødet lidt med en kniv.

Kødet blev presset ned i nogle ramekiner og hvad man ellers havde af små forme.

Smelte lidt nyt andefedt og lige toppe op med, så postejen ligesom "lukkes" - og så på køl.
Vente, vente en-to dage inden man endelig kunne tage en mad på groft rugbrød, med hjemmesyltede asier.

En mild og dejlig andesmag, ikke så fedtet som jeg kunne have frygtet.
Adam havde vist kommet 4-5 fed hvidløg i sammen med krydderierne, men det glemte jeg. Men resultatet var ok. Linda

mandag den 21. november 2011

Adventstid

Adventstid er forberedelsernes tid.
Det er mørk og ved at være ret koldt udenfor, og hvad er så mere hyggeligt end, at krybe saamen i stuerne.
weekenden blev brugt til, at få bagt nogle plader brunkager, som så er klar til på søndag.

Opskriften er en gammel kending, men når det kommer til jul, er jeg meget traditionel og der skal ikke rokkes meget på "vi plejer"

Det er brunkage opskriften fra min mors efterhånden ret slidte kogebog "Små Fester-glade gæster" af Lis Byrdals fra 1964 - de dufter af jul og smager af jul ...

Du skal bruge:Hjemmelavede brunkager.
  • 500 g margarine (vi bruger smør)
  • 250 g melis
  • 500 g mørk sirup
  • 125 g smuttede og grofthakkede mandler (mine er ikke smuttede)
  • 7g nellike
  • 25 g kanel
  • 35 g kardemomme
  • 15 g pot-aske opløst i lidt varmt vand
  • 1 kg mel
  • Finthakket skal af 1 appelsin
Sådan gør du:
Margarine, melis og sirup opvarmes langsomt til kogepunktet.
Gryden flyttes væk fra kogepladen og krydderier, mandler, appelsinskal og potaske røres i.
Når alt dette er blevet lunkent, røres mel i. Når dejen er lunken, formes den til pølser af passende tykkelse. Der bliver ca. 5 pølser.
Disse pakkes enkeltvis i film og fryses min. til næste dag.
Pølserne tages direkte fra fryseren og skæres i papirtynde skiver. De bages øverst i ovnen ved 170 grader i ca. 5-6 minutter.
Velbekomme
Sofie

torsdag den 17. november 2011

Lam på græsk

Her i huset går det bare ALT for stærkt for tiden!
Det går også ud over bloggen - på den måde, at jeg simplethen ikke for taget billeder ...
Eller kommer så sent i tanke om det, at det er et ynkeligt forsøg. -

MEN, derfor skal i nu ikke snydes for, denne opskrift. -
I tirsdags fik vi besøg af mine svigerforældre, det skulle være nem mad. - Og derfor faldt tanken straks på den lammekølle jeg havde liggende i fryseren. - og den skulle laves på græsk facon, Lam kleftiko - i min helt fantastiske gryde som jeg har arvet. Denne langtidsstegte kølle, skal have mellem 8-12 timer ... men som altid, var jeg lidt bagefter, da jeg også skulle have lavet nogle muffins til kaffen, kom den først over 9.30 ... sammen med grøntsager og krydderurter. - Den største udfordring, var at få gryden ind i ovnen, min alm. ovn er ikke helt skabt, til en vidunderlig stegegryde ... men det gik og den kom ind og straks bredte der sig en liflig duft i hele huset.

Opskriften er som følger:
Lam kleftiko

  • 1 Lammekølle
  • ca. 10 fed hvidløg, du kan bruge mindre eller helt op til 15
  • 3 gulerødder
  • 1 løg
  • 1 pastinak
  • 1 citron
  • 2-3 dl rødvin.
  • rosmarin,
  • timian,
  • oregano
  • persille - 2 potter
  • salt & peber

    gerne mange krydderurter, men hold en anelse igen med timian
  •  
Skær de 5 af hvidløgsfeddene på langs og stik huller i lammekøllen med en spids kniv, og stik hvidløgene ind i dem.
Smør køllen ind i olie så hænger krydderurterne bedre fast.
Dæk køllen med rigeligt salt og peber.
Bruger du en stegeso, skal du have den sat i vand, så den er klar til brug.
Kom grøntsagerne i.
Citronen skæres i både og kommes i.
Kom det halve af hvidløgene i.
Kom det halve af krydderurterne i.
Hæld rødvinen i.
Kom lammekøllen i.
Kom resten af hvidløgene og krydderurterne oven på lammet.
Min kom ind ved 120 grader ...

Også skal den bare stå og hygge sig i min 8 timer -  75 grader, så er den mør og fast - min får noget mere og var oppe på omkring 85 grader og faldt helt fra benet - og smagte SKØNT!
Den var super mør, men alligevel rosa inden i -

Vi fik let kogte kartofler der var vendt på panden i smør og krydderurter , en helt almindelig græsk salat med oliven og feta og tzatziki....

Et meget, meget nemt måltid og utrolig velsmagende. - og for dem der ikke er så vilde med lam, de skulle give det en chance, for det smager helt fantastisk.




  Velbekomme - Sofie

tirsdag den 15. november 2011

Mens vi venter.....

....... på Aarstiderne - for mit vedkommende. Til madmessen i Århus tilmeldte jeg mig "kasse-ordningen" og venter stadig spændt på at høre nyt derom, for slet ikke at tale om at se en kasse på mit dørtrin.
Heldig som jeg var, fulgte kogebogen "Aarstidernes Nordiske hverdagsmad" med tilmeldingen og den skal selvfølgelig ikke ligge ubrugt hen. Derfor forsøgte jeg mig med en rødbede-tærte med gedeost og basilikum.

Bunden blev hos mig lavet af:
100 g groft speltmel
100 g hvedmel
1 tsk salt
2 spsk creme fraiche
75 g smør

Det hele fik en tur i food-processoren - og så var der bund.

Til fyldet kogte jeg nogel små rødbeder der ligesom var blevet tilovers i høsten.
ca. 200 g skulle der være.
De blev fordelt på bunden.

Der kom:
en håndfuld hakket frisk basilikum
2 tsk tørret basilikum
4 æg
1/4 l piskefløde
lidt salt og peber
i en skål og blev pisket sammen - og så hældt over.

Der blev toppet op med lidt god gedeost i saltlage fra Kirk - havde ikke nogen blød gedeost.
Det hele røg i ovnen ved 200 grader i 45 minutter og reultatet var en smuk farverig sag.

Iflg. opskriften skulle der kun have været frisk basilikum i, men jeg synes at det oftest taber meget smag ved at blive tilberedt, så derfor supplerede jeg med lidt tørret. Smagen var mild og stod godt til en grov salat. En anden gang kunne en kraftigere ost og måske rosmarin også være et bud på nogle smags-givere.

Så egentligt ikke noget dårligt bud på en måde at tilbringe ventetiden på............

søndag den 13. november 2011

Pizza eller måske ikke?

Jeg ved faktisk ikke om dette indlæg, beretter sig til at komme på blog. - Her er nemlig på ingen måde tale om stor gastronomisk kunst. tværtimod. Jeg er også ret sikker på, at jeg kan få en sagsanlæg på halsen, over at kalde dette en pizza. - Trods dette, er dette en variant over pizza, der tit bliver langet over disken i landets pizzariaere. - Det er også mindste sønnens, all time favorite, hawaii pizza.

Morten og jeg var alene hjemme denne weekend, og da det skulle være lidt hyggeligt, men også hurtig mad, inden han skulle ud med vennerne og gøre byen usikker.

Skulle vi da have pizza ... Toppingen giver sig selv .. så jeg springer lige til dejen. Denne dej, virker hver gang, den bliver god elastisk og kan rulles tynd.

Verdens bedste pizzadej ( 2 store )
1 pakke gær
2 teskefulde honning
600 gram hvedemel (gerne durum)
1 tsk salt
½ dl olivenolie
3,5 dl. varmt vand

Vandet skal være varmt - mellem 37 grader og 42 grader. Gæren rørers godt ud i det.
Honning og salt kommes i, derefter honning.
Og til sidst kommes melet i.

Det hele æltes godt og længe - min 8 min
Dejen sættes det hævning, med et vådt viskestykke over, i min 1 time.
Dejen, æltes godt igennem, inden du laver pizzabunden.
Du kommer din topping på, og bager pizzaen i ca. 15-20 min, men hold øje til osten er gyldenbrun.

Velbekomme, :)
Og det bedste er, at der er til madpakker i dag
Af Sofie

torsdag den 10. november 2011

Hyldest til Federico´s have!

Under vores vidunderlige besøg i Toscana, var vi også på rundtur i Fedrico´s køkkenhave. Den så lidt efterårs-træt ud, men der var som tidligere nævnt stadig spændende frugter.

Blandt andet flotte kvæder, som jeg straks drømte søde drømme om.
Den sidste morgen sneg en af Bedste-veninderne sig ud og plukkede 2 til mig. Dem fragtede jeg hjem i håndtasken og passede godt på hele vejen.

Nu stod de så dér på køkkenbordet og ventede på at jeg gjorde noget.
Jeg konsulterede den gode gamle "Grønne syltebog" og mange steder på nettet. Det jeg kunne konkludere var at de skulle for-dampes, derefter skrælles og så koges til de skiftede farve til orange.
Jeg besluttede mig for en free-style-marmelade der i modsætning til mange af de sete opskrifter IKKE skulle være alt for sød. Jeg husker engang i min årle ungdom at have smagt "kvæde-brød", som bare var en FOR sød oplevelse. Derfor ville jeg gi´den godt med syre og et tvist af Toscana.

Frugterne blev dampet ca. 40 minutter i lidt vand.

Hmmmm.... Forsøgte undervejs at vende dem lidt, men de gik lidt meget i plummer.
Dette betød jo så, at jeg ikke var i stand til at skrælle dem, som det ellers var foreskrevet.
Jeg fik skrabet kød og skræl ned i gryden, det var allerede ret "jamset".

Jeg tilsatte:
ca. 150-200 g sukker
et par kviste frisk rosmarin
saft og skal af en citron
saft af 2 limefrugter

Så lod jeg mosen koge igen i ca 45 minutter, til den skiftede farve og blev mere orange.


Kan smages til med mere sukker, men jeg holdt mig til den syrlige udgave med et tvist af rosmarin. Kvæder indeholder meget pektin og derfor er der ikke behov for at tilsætte nogen form for geleringsmiddel.
Resultatet en syrlig hyldest til Federico og hans dejlige sted.

Jeg vil sende en venlig tanke sydpå, når jeg sætter tænderne i Kvæde-marmelade á la Toscana.

søndag den 6. november 2011

Steg med "Snask".

Det hænder at jeg til tider overvældes af lyst til Mor-mad. I dette tilfælde har jeg kastet mig over en flæskesteg.
Den vil jeg egentligt ikke fortælle så meget om, den blev spækket med et par friske laurbærblade lidt salt og peber og så kastet i ovnen ved ca. 225 grader indtil stegetermometeret viste: gris - ok! Og sværen var spød - selvfølgelig.
Så kom udfordringen! Tilbehøret!!!
Dag 1 valgte jeg:
Glaskål i wok med 2 slags æbler:
De 2 sprøde kål blev skællet og skåret i både. Det samme med 4-5 pastinakker. Et par Filippa æbler blev blot skåret i både.
Pastinakker og glaskål kom i wokken sammen med en lille stump frisk ingefær i tern og lidt olie samt en håndfuld solsikkekerner.

Så tilsatte jeg et par spsk soya og lidt honning sammen med æblebådene.

Til sidst kom jeg kerner fra et granatæbler ud over - og vupti, så var tilbehøret til dag 1 reddet.

Næste dag var jeg mere i Italiensk mood og fandt en gave fra en veninde frem:
Polenta med svampe.
Jeg har altid haft et lidt anstrengt forhold til denne form for grød som tilbehør. Jeg konsulterede "Sølvskeen" og fandt forskellige variationer samt en grund-tilberedning. Jeg tænkte, at det jo ikke kunne gå helt galt, der var jo gode svampe i.

Jeg tilsatte grøntsagsbouillon og lod grøden koge ca. 45 minutter, hvor jeg spædede op med lidt vand undervejs.

Så fandt jeg en af mine skatte fra Toscana frem: en hvid, fast fåreost med trøffel. Som jeg rev ca. 100 gram af ned i polentaen.
Derefter bredte jeg grøden ud på en bageplade.

Var stadig noget skeptisk, men kastede det i ovnen under grillen og håbede det bedste.

Efterfølgende så det helt indbydende ud.
Som yderligere tilbehør lavede jeg lidt smeltet salvie-smør og en simpel råkost.


Jeg gav lige polentaen lidt ekstra af den gode ost og så gled det ned. Smagen var egentlig ok, mild af svampe - men jeg må nok erkende at jeg ikke helt har knækket polenta-koden endnu. I alt fald ikke så meget at jeg er en stor fan......
Men tilbehøret dag 2 var i hus og to bud på "snask" eller tilbehør til en god flæskesteg.

torsdag den 3. november 2011

Græskar from over there ...

 Da jeg for et par uger siden, udhulede græskar til lygter, blev græskarkødet brugt til suppe.
Jeg havde dog bestemt mig for at der skulle laves pumpkin pie, som blev  til et ok forsøg med græskar cupcakes.

Der blev kogt en mos af grædkarkødet sammen med en lille smule sukker og en god vaniliestang, det der ikke blev brugt blev smidt i små potions poser til fryseren.



Den anden dag var jeg inde og læse blogs, en af mine absolute ynglings beskæftigelser, når jeg skal stresse af. – En af de blogs jeg med stor glæde følger er the pioneer woman, det er altid lækre opskrifter, flot præsenteret og tit med en lidt anden vinkel på, en man ser andre steder.
Det var så her jeg så opskriften på pumpkin smoothie – ikke noget der ved første øjeblik, fik mig til at tænke .. Yes, den skal jeg prøve. – Men efter at have læst hendes beskrivelse, var der alligevel noget i mig, der syntes det kunne være sjovt at forsøge sig med.
Hun havde nemlig selv haft betænkeligheder med om det nu kunne være lækkert, og i følge hende, er dette nærmest et vidunder man bare MÅ prøve.
Og nu sidder jeg her og suger løs på min pumpkin smoothie.

Her er opskriften, inspireret af the pioneer woman





Græskar smoothie
150 g græskarmos – gerne semi frossen
1 dl vanilieyoghurt
1 dl mælk
½ tsk kanel (eller efter smag)

Det hele op i blenderen og giv den gas ..
Et sugerør i glasset og værsko :)
Og smagte det så fantastisk … hmm, jeg syntes den var ok, nærmest som milkshake – nu er min smag ikke særlig sød, så for mig var den nok en anelse for sød, og tror jeg skal forsøge igen, denne gang, skal grædkarmossen, var mere frossen når den kommer i blemderen.
Prøv det, det er MEGET bedre end det lyder …