Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

torsdag den 24. november 2011

Anderilette á la Price

Her i huset haves en hvis svaghed for Brødrene Price (Adam især ;o)) og deres hyldest af "smørhullet" Danmark, med de gode råvarer vi omgives af.
Derfor måtte denne overflodsret afprøves - da jeg "tilfældigvis" fik adgang til Riiigeligt andefedt.

Jeg må tilstå at jeg købte 4 af de billige franske andelår og gav mig i kast med:

tørret timian, rosmarin og laurbærblade
1 spsk sorte peberkorn
1 spsk sukker
2 spsk salt

Dette stødte jeg i morteren.
Hvorefter jeg gned lårene ind i krydderi-blandingen. IKKE mine altså, ændernes :o)


Der lå de så, på køl til dagen efter.

Så blev andefedtet (ca. 1 liter) smeltet ved svag varme og lårene blev børstet fri af det meste krydderi-halløj. Op i gryden med dem - og så 2½ time på boble-boble- lavt blus.......

Imens kunne man nå både bad, manicure, hjemme-arbejde, vaske- og strygetøjet. Og en herlig duft af "andesteg" sneg sig rundt i hele huset.

Resultatet var SUPER-mørt kød.

Jeg pillede skind og ben fra og hakkede kødet lidt med en kniv.

Kødet blev presset ned i nogle ramekiner og hvad man ellers havde af små forme.

Smelte lidt nyt andefedt og lige toppe op med, så postejen ligesom "lukkes" - og så på køl.
Vente, vente en-to dage inden man endelig kunne tage en mad på groft rugbrød, med hjemmesyltede asier.

En mild og dejlig andesmag, ikke så fedtet som jeg kunne have frygtet.
Adam havde vist kommet 4-5 fed hvidløg i sammen med krydderierne, men det glemte jeg. Men resultatet var ok. Linda

1 kommentar: