Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

torsdag den 29. november 2012

Lidt lys i det grå.

Forleden blev en dag hevet ud af kalenderen og tilbragt sammen med Bedste-Veninderne i vådt selskab.
Vi havde sat kursen mod de termiske bade på Hotel Vejle Fjord og brugte dagen på at flyde, snakke, spise let frokost, flyde og ikke mindst snakke lidt mere.

Derefter havde jeg inviteret til fernisering med pindemadder og boblevand - værket havde været et stykke tid undervejs......

......et sindrigt mønster, 311 små søm og en rulle tråd skulle blive til et kunstværk.

Og nu hang hun der så, min egen "Pige med perleørering" - frit efter Vermeer.

En af Bedste-veninderne havde medbragte en lille gave (inkl. glas-engel) og den vakte stor begejstring:

En æske med hjemme-kreerede chokolader, med alt fra hindbær over orange trøffel, karamel og pebermynte til lakridsfyld.

I de fineste udforminger. Dem skal jeg indtage med udsigt til mit kunstværk, i selskab med en god kop te og HELT alene, så kæresten ikke får fingrene i dem!!!! De skal nydes én for én så fornøjelsen strækkes så langt som muligt.
Sådan en gave og en dejlig dag i godt selskab luner selv på den mest grå novemberdag.

Er dog ikke sikker på at chokoladerne rækker helt til nært forestående højtid - men så kan man jo altid ønske sig nye forsyninger, Linda


søndag den 25. november 2012

Mormor rykker ind

Da november bliver ved at bide sig fast i krop og sjæl, var det på tide med lidt opmuntring!

Minder om en svunden tid............ Hun kom med en høne (læs kylling) under armen, grøntsager og urter i skørterne, bløde overarme, håndelag og en madglæde der fyldte hele hjemmet med duft i løbet af kort tid.

Hønen blev deponeret i en grue-kedel stor gryde, grøntsager blev skrællet, snittet og tilsat sammen med passende urter. Langsomt sneg den sig rundt i alle kroge, duften af hjemmelavet suppe og man kunne ikke længere være helt så sur og trist.

Smør, mel og æg, med de guleste blommer, blev bagt,  kom i den gamle bollesprøjte og bløbbet i kogende vand. Op kom de blødeste melboller.


Dagen derpå blev suppen kogt op med nye tern af selleri, persillerod, porrer og gulerødder og den var klar til indtagelse............åh, hvilken fornøjelse. Mormor er trods alt en moderne kvinde, så det var "kun" melbollerne der var hjemmeproducerede, på en arbejdsdag.


Skroget blev rippet for hver en stump kød og dette blev svøbt i en god afbagning af smør og asparges, så vi et par dage senere stadigt kunne nyde godt af Mormors visit.


Godt at den indre Mormor ikke er helt uddød i vores travle tid, Linda

fredag den 16. november 2012

Møgvejr er Tom Yom-vejr


Er der mon noget mere trist eller humørsænkende end det november-vejr vi har haft i de seneste dage??? Næppe!
Hér går det under betegnelsen Møgvejr og som de seneste reklamer fortæller os, er det så åbenbart Mou-vejr.
Jeg faldt forleden over et lille opskrifthæfte fra førnævnte og lod mig inspirere til en god stærk og varmende Tom Yom-suppe tilsat godt med fyld.

Udgangspunktet var en pose frossen hønsekødssuppe fra You know...

Den blev så tilsat:
2 stængler citrongræs
6-7 limeblade (fra frost)
1 pakke Tom-Yom-pasta
ca. 50 g frisk ingefær
3 spsk Fish sauce
og givet et opkog, hvorefter den trak i 15 minutter tilsat saften fra 1 limefrugt.

Så blev det hele siet og tilbage i gryden.
Nu med:
2 porrer i skiver
1 rød chili i skiver
og det kogte let op.
Tilsatte så et bundt asparges skåret i bidder og lod dem varme igennem. Grøntsagerne skal stadig have bid!

Jeg havde købt sjove farvede reje-chips, der blev kogt ganske kort i hed olie til de puffer og dem fik vi som tilbehør.
Jeg kogte nogle fuldkornsnudler og fyldte op med. Som grønt drys fik suppen lidt koriander.

Jeg havde ikke prøvet Tom Yom-pasta´en før, men synes godt om den smag den gav suppen, der blev varm, syrlig og spicy. Den smag kan man selvfølgelig også selv opnå med de rette ingredienser, men ikke noget dårligt bud, når det skal gå lidt tjept.

Suppen var lige lovligt spicy til kæresten, men jeg kan godt leve med lidt mere møgvejr, hvis det indebærer denne suppe.

Linda

onsdag den 14. november 2012

100 g ÅL

Mortensaften hed her hos os en invtation til at spise ÅL.
Hmmmm......tænker du måske, plejer det ikke at være et andet kræ?
Jo, men da min Mor efter længere tids sygdom og div. indlæggelser, mente at hendes børn skulle med ud at spise gammeldags kromad i form af "sat ål". Så var det, dét vi landede på.

Jeg er stor fan af både stegt og især røget ål og det er jo så sjældent man får det, så jeg lod gerne anden flyve............

Afsted vi drog til Skovby Kro på Sydals. Der var rigelige mængder af al maden og ålen så særdeles indbydende ud.
Tilbehøret var også som det skulle være kartofler, persillesovs, rødbeder og agurksalat. Øl fik vi en enkelt af, men sprang snapsen over.

Den eneste i flokken der magtede kunsten at fylde tallerknen med ben, som sig hør og bør når man nu har spist sat ål, var selvfølgelig kæresten med den gode appetit.

Da jeg efterfølgende gjorde mig den "ulejlighed" at finde frem til hvor mange kJ og gram fedt/100g der er i ål, var det at den dårlige samvittighed fik overtaget og jeg drog afsted til løbebånd og romaskine.
Det skal først og fremmest siges at ålen er en fisk med et stort protein-indhold: 18g/100g.
Kom an Stenalder og Low-carb-diætister!
Meeeeeen fedtindholdet er på godt 27g/100g!!!!!!! Fiskeolier, skal det bemærkes! ;o)
100 g af denne truede dyreart indebærer 1331 kJ.

Så da jeg småstolt havde luntet og roet godt 1500 af slagsen af kroppen, måtte jeg indse at der var laaaang vej til jeg havde forbrændt de "lidt" over 100 g fisk jeg havde indtaget. :oP

Godt nok nåede jeg ikke tallerknen rundt, men rund det ville jeg blive, hvis ålen indgik for ofte i min diæt.
Linda

torsdag den 8. november 2012

Onsdags-depression vendt til torsdags-traktement

Igår var bare én af de dage! De dage hvor vejret er NOVEMBER og humøret blev NOVEMBER.
Træt, øm i kadaveret og lidt slidt tog jeg mig efter arbejde, sammen til en bytur med indkøb af klude for øje........ Meeeeen sådan skulle det ikke helt gå.
Jeg endte med at gå hjem uden at have spenderet det mindste, drømmende om alt fra Frellsen flødeboller over tørkager til saltbomber, som jeg kunne forkæle mig selv lidt med.
Heller ikke det kom der noget ud af. Jeg endte på sofaen med et stykke knækbrød og en depressiv fransk film........ dybere kunne man næsten ikke synke i selvmedlidenhed.

Heldigvis lavede kæresten mad - æble"flæsk" med røget mørbrad - det lunede da lidt.

Idag var jeg så på den igen, skulle altså have købt de klude til de "ande-arrangementer" der skulle komme i aften og lørdag.
Startede i den anden ende af byen og efter en timestid gik det egentlig helt godt og efter to slæbte jeg mine poser ind på cafeen Onkel A i Orla Lehmannsgade i Vejle.
Havde hørt at dét skulle en madpave altså bare prøve og at det var så lækkert. Og det slog på ingen måde fejl.
Jeg sad der ved mit eget bord og resten af cafeen var næsten fuld, Anders der laver mad under mottoet "Kompromisløs kærlighed og kvalitet" brænder for sit sted.
Jeg bestilte et brunch-bræt, som de også havde ved nabo-bordet og blev først trakteret med lækker Earl Grey og udvalgt most fra Bornholms Mosteri.


Efter ikke særlig lang ventetid kom Anders med mit bræt.
Der var græsk yoghurt med frugt og hjemmelavet müsli, 2 slags oste, marmelade, tunsalat, Parmaskinke med avocado, æg med mayo, frikadelle med hjemmelavet remo, hummus, tapernade, frugt og grønt samt et stykke gulerodskage med ostecreme.
Flot så det ud og alt var vel tillavet og med et personligt twist.
Dertil blev 2 slags hjemmebagt brød og rugbrød serveret på en pind.


Man kan sige at Brunch-konceptet er svært at blive ved med at forny, men når tingene er lavet med sjæl, så er det værd at spise. Ostene var ikke de mest spændene og kagen velkendt, men stedet bygger på gode grundtanker virker det til.
Anders serverer også overdådigt smørrebrød, sandwich og salater som han beredvilligt fremviste for alle gæsterne. Derudover kan der købes Hancock øl, vin, most, kaffe og te på stedet.

Alt i alt en god måde at fordrive dunkle november-tanker på og prisen var overkommelige 150,.kr. for alt inkl. drikkevarer.
Jeg var bestemt opløftet da jeg gik derfra og har sagt til kæresten, at dér må vi hen en anden gang, for jeg tror at selv han kan blive mæt hos Onkel A.

Vel hjemme igen med klude og klar til at indtage ugens første and, Linda

søndag den 4. november 2012

Stroop-oste-tærte

Som nævnt andre steder på bloggen, kom vi nærmest til at forkøbe os i Schiphol-lufthavnen, da vi var på jagt efter disse lækre, sprøde og dog lidt karamel-seje hollandske vafler kaldet Stroop-wafeln.
Der var køb 5!!!! pakker og få én gratis med - det var jo ikke til at modstå.
Jeg ÆÆÆÆÆÆÆlsker dem, der fåes iøvrigt også ganske udemærkede danske udgaver af disse fortrinlige vafler bl.a fra Urtekram.
Nå, men hvad stiller man så op med så mange lækkerier - udover blot at kaste dem i hovedet au naturel?????
Vi skulle have gæster til lidt Corinthia-inspireret brunch med blinis, laks og rogn samt gullashsuppe og efter lidt snusen hos "kolleger" virkede det oplagt at slutte et sådant måltid af med en ostekage!
Jeg startede med at hakke 6 store vafler groft med en kniv og kom dem i en mindre spingform.
Jeg blendede en dåse feskner (uden væde) med 100 g sukker og lidt citronsaft.
Jeg undlod den obligatoriske "smør-sovs" hen over vaflerne, da jeg synes de skulle beholde sprødhed så længe som muligt.
Til ostemassen brugte jeg yderligere:
400 g flødeost
½ tsk kanel
6 blade husblas
2½ dl fløde
Jeg udblødte og smeltede husblassen, rørte den i det blendede fersken-sjov og så i flødeosten med kanel.
Så piskede jeg fløden og vendte den i. Dette kom ud over vaflerne og så på køl.

På dagen for serveringen fandt jeg nogle hjemmesyltede abrikoser i rosé med timian.
Jeg lagde frugterne på kagen og brugte 4 blade husblas til at stive lagen af med. Hen over og så på køl igen.
Klar til at blive indtaget af vores gæster.


Fik selvfølgelig også min bid af kagen. Uhmm den var go´ - genialt det med at tilsætte blendet frugt i ostemassen. Tak til den blog jeg så det på, kan blot ikke huske hvem.
Men kagen var fromage-let og med en god vaffelbund - fik thumbs-up af kollega´s Hollandske mand ;o)

En god grund til lidt "grænse-handel"
Linda