Madblogstoppen
Viser opslag med etiketten rødbede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rødbede. Vis alle opslag

tirsdag den 15. november 2011

Mens vi venter.....

....... på Aarstiderne - for mit vedkommende. Til madmessen i Århus tilmeldte jeg mig "kasse-ordningen" og venter stadig spændt på at høre nyt derom, for slet ikke at tale om at se en kasse på mit dørtrin.
Heldig som jeg var, fulgte kogebogen "Aarstidernes Nordiske hverdagsmad" med tilmeldingen og den skal selvfølgelig ikke ligge ubrugt hen. Derfor forsøgte jeg mig med en rødbede-tærte med gedeost og basilikum.

Bunden blev hos mig lavet af:
100 g groft speltmel
100 g hvedmel
1 tsk salt
2 spsk creme fraiche
75 g smør

Det hele fik en tur i food-processoren - og så var der bund.

Til fyldet kogte jeg nogel små rødbeder der ligesom var blevet tilovers i høsten.
ca. 200 g skulle der være.
De blev fordelt på bunden.

Der kom:
en håndfuld hakket frisk basilikum
2 tsk tørret basilikum
4 æg
1/4 l piskefløde
lidt salt og peber
i en skål og blev pisket sammen - og så hældt over.

Der blev toppet op med lidt god gedeost i saltlage fra Kirk - havde ikke nogen blød gedeost.
Det hele røg i ovnen ved 200 grader i 45 minutter og reultatet var en smuk farverig sag.

Iflg. opskriften skulle der kun have været frisk basilikum i, men jeg synes at det oftest taber meget smag ved at blive tilberedt, så derfor supplerede jeg med lidt tørret. Smagen var mild og stod godt til en grov salat. En anden gang kunne en kraftigere ost og måske rosmarin også være et bud på nogle smags-givere.

Så egentligt ikke noget dårligt bud på en måde at tilbringe ventetiden på............

torsdag den 29. september 2011

Rød Sensommer-salat

Forleden havde vi en god anledning til at invitere til en "kom-sammen" i sommerhuset og Madpaven gik derfor i sving med at kreere salater og brød der skulle serveres til den grillede kalveculotte og pølserne (selvfølgelig) ;o)

Jeg bagte en god grov foccacia (á la Jamie) med tørret rosmarin i dejen og frisk på toppen sammen med egne tomater.

Derudover forsøgte jeg mig med en opskrift fra "Isabellas store opskriftbog" på kartoffelsalat med fennikel - min yndlings grøntsag.
Jeg spenderede de sidste egne aspargeskartofler, men endte med at synes at den var lidt for flad i smagen. Måske havde jeg ikke givet den nok gas med frisk chili, rødløg, hvidløg og fennikel.
Men den tog sig da helt indbydende ud - og gæsterne spiste op.
Men for mig var det min egen kreation af en salat, jeg var mest spændt på. Vi har gravet store gode rødbeder op og haven myldrer stadigt med hindbær, så derfor blev det en kombi-salat af disse.

Jeg brugte:
8 rødbeder af en god størrelse
ca. 1½ dl hjemmegjort hyldeblomst-eddike (æble-cider-eddike der har trukket med blomster)
lidt olie, salt og peber
frisk blød gede-fløde ost (eller anden hvid/blå/feta ost)
5 dl friske hindbær
100 g saltede cashewnødder

Jeg kogte rødbederne, smuttede dem og skar dem i lange tynde strimler.
Jeg marinerede dem i hyldeblomst-eddike med lidt olie, salt og peber natten over.
Lige før serveringen dryssede jeg friske hindbær og cashews på samt smuldrede "geden" over.
Jeg lavede også en mild model med mozzarella - til dem med gede-allergi.
Jeg kunne godt lide sødmen fra rødbeder og hyldeblomst kombineret med syren fra de friske bær og det salte fra nødder. Det lille strejf af ged var lige som jeg havde håbet på. Gæsterne var glade og spiste godt af det hele - hvad mere kan man ønske sig som værtinde.

torsdag den 4. august 2011

Svensk Terrasse-mad - part two

En gammel kending - kyllingebryst - i nye klæder. På svensk blev det til "Kyckling med Rödbetpesto"

Nye rødbeder i haven blev hevet op og kogt.

Rødbede-pesto:
150 g kogte rødbeder
50 g valnødder
1 fed hvidløg
1 spsk citronsaft
1 dl Präst-ost (fra Castello)
1 dl raspolie
lidt salt og peber

De afkølede rødbeder, skæres i mindre skiver og kommes i en food-processor sammen med de øvrige ingredienser og blendes til en jævn pesto - med FANTASTISK farve.

Grøntsags-tilbehøret bestod af :

300 g blandede svampe, jeg havde kantareller og østershatte (nok lidt mere end 300 g)
1 løg
500 g squash
2 tsk timian
lidt smør/olie til stegning
1 dl hakket persille
salt og peber

Det hele svitses på en pande og vendes med friskhakket persille.

Kyllinge-fileterne brunes kort på panden og steges færdige i ovnen på 175 grader i ca. 15 minutter.
Retten serveres med rødbede-pestoen, ret farverigt pynt og en god kombination.

mandag den 27. juni 2011

Vegetar aften …

Jeg har aldrig været den store fan af Lene Hansson og hendes principper. Det sker dog, at jeg falder over opskrifter jeg syntes er spændende og som skal prøves af.
Sådan var det med Rødbedepasta, en lækker hverdagsret fundet inde på Urtekrams hjemmeside.

Jeg var på jagt efter en god vegetariskret, som også kan bruges som tilbehør til dem der bliver nød til, at have den daglige dosis dyr.
Du skal bruge:
75 g økologisk fuldkornspasta pr. person
50 g rødbede pr. person ( her brugte jeg betydeligt mere)
100 g squash pr. person ( også kom der mere i )
½ tsk. økologisk karry
1 spsk. økologisk sojasauce ( jeg brugte Tamari)
1 tsk. økologisk bouillon
Billede 171 Billede 174
Sådan gør du:
Pastaen koges efter anvisningen på pakken, skylles med koldt vand og dryppes af. Rødbede og squash rives på et groft rivejern. På en stegepande eller i en wok blandes nu pasta, rødbede og squash samt karry, soja og bouillon. Lad retten småstege i ca. 10 minutter under omrøring.
Billede 175 Billede 181
Der kan serveres en grøn salat til – her kom der også et par dunser til, den der trængte til det.
Det smagte himmelsk og var nemt og hurtigt at tilberede.
Billede 185