Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

tirsdag den 29. november 2011

Smalkost før jul

Smalkost i alle leder og kanter bliver praktiseret her i huset.
Der skal i år spares lidt ekstra, eller rettere privoriteres i forhold til køb af gaver og julemad. - Og her bliver der ikke gået  på kompromis med julemaden - så må der spares på andre fronter.
Der skal også spares lidt på kalorie indtaget, ind imellem julefrokosterne, så hvad der er tabt ikke bliver sat til igen. Det er jo spilt arbejde !
Så derfor tømte vi køleskab i dag, det blev til en lækker Kål i karry. - God for pengepungen og sidebenene, og smager himmelsk.



Karrykål
1 løg
400 g hakket oksekød
2 spsk god karry
½ hvidkål
1 dl vand
2 spsk. tyttebær marmelade
2-3 gulerødder
salt

Sådan gør du:

Løget skæres i små tern og svitses med 1 spsk karry.
Kødet kommes ved, og svitses med, til det "smuldre"
Hvidkålet, snittes helt fint og kommes med, sammen med vand og gulerødder, der er skåret i tynde skiver.
Læg låg på, og lad det koge - kig og rør lidt rundt ind i mellem. Efter ca 20 min er kålen faldet lidt sammen, den sidste spsk. karry kommes ved og der smages til med salt.

Låg på og lad det stå og simre ... gerne 30 min. så det bliver helt blødt og dejligt. Smag til med tyttebær og evt. lidt mere salt


Retten er færdig når gulerødderne er møre. Jeg kan bare godt lide at det har stået og snorret et godt stykke tid.

Spises med et godt stykke rugbrød og sennep.


velbekomme Sofie :)

2 kommentarer:

  1. Uhmm, det tror jeg snart vi skal have :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe!
    Det smager bare SÅ godt - så kan godt forstå du snart skal have det på din madplan
    K.H
    Sofie

    SvarSlet