Madblogstoppen

søndag den 28. august 2011

Good trad

Vi har fået kanin.- Eller det vil sige, mit store barn, som vist ikke er barn mere, men en ung mand – har fået kanin …
Den skal så passes ind mellem fester, Amerikansk fodbold, computer, piger, lektier og sagde jeg piger … :)
Han hedder tumle og Han er MEGET sød!
Billede

Der er blevet købt bur, i ikke mindre end 2 etagere… mad og halm, listen er faktisk ret lang, når man får sådan et lille kræ i huset.

Det ville være smart, at få et indebur, når der skal skiftes halm i buret og nytårsaftens m.m – OG sådan et stort flot et har jeg byttet mig til, i en vaskeægte byttehandel.
Billede 272
Min gamle kollega havde buret, og jeg havde lidt fra køkkenet.
Så det blev til et glas æblechutney med lakrids og en lille pose med frisk bagte æbleboller.
Jeg håber hun er tilfreds, for det er jeg – til fulde.
Æblebollerne er også en opskrift der bliver taget frem hvert år i æblesæsonen – de smager himmelsk! – og er en god måde, at få brugt nogle æble på. hvis man har mange i haven.
Hvor jeg har opskriften fra ved jeg ikke helt, men tror den er fra Brugsen
Billede 389
Æbleboller
25 g gær
2 dl kærnemælk
1 spsk rapsolie
1 spsk sukker
1 æg
½ tsk kanel
1 stort æble
1 dl grahamsmel
5 dl hvedemel
lidt perlesukker
Så skal du:
Lun kærnemælken til den er håndvarm og hæld den i en stor skål. Smuldr og opløs gæren i mælken. Tilsæt rapsolie, sukker, kanel og det revne æble.
Pisk ægget sammen og hæld halvdelen i skålen. Tilsæt grahamsmel og rør. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og ælt godt.
Læg et viskestykke over dejen og lad den hæve i 15 min.
Sæt bollerne på bagepladen, læg film over og lad dem hæve i 10 min.
Pensl bollerne med resten af ægget og drys med lidt perlesukker.
Bages i 15 min. ved 200 grader
De er fantastiske til ost eller lidt pølse – Oplagt til Brunch  
Billede 404

Ingen kommentarer:

Send en kommentar