En hund efter et godt spil

Vi havde lavet en aftale om et Madpave-træf - helt uformelt - mænd og hunde havde fået lov at deltage. Vi var spændte og glædede os. Vi skulle afprøve Julens høst af mad-relaterede-spil. Alle var klar - helt på mærkerne.

Der blev dækket op med te, portvin og sammenbragte snacks og kage.
Først på dagsordenen var "Spise med Price Spillet". En stor æske med spilleplade, brikker, mange kategori-, chance- og missions-kort.
Reglerne blev læst nøje op 2!!! gange for at vi alle helt havde forstået hvad pointen og reglerne var. Men vi gik i gang og spillede Madpaver mod mændene.

Essensen er kort sagt at man skal samle ingredienser til en kendt Price-ret rundt på pladen. Undervejs kan man forsøge at chikanere hinanden lidt med "kamera-manden". Det tog os en rum tid at komme igennem kort-bunkerne og få samlet sammen til en "chicken-gumbo".

Nogen blev helt trætte undervejs.
En fredag aften, hvor alle er lidt matte, kan der komme sjove begreber i spil. Hvem har ikke hørt om en giftig fisk? Nå, jo en "piercing" (fåes de mon også som filet´er??) Eller en pirog-fisk.......?
Spillet kunne for en førstegangs-spiller godt se lidt uvoerskueligt ud.

Vi brugte godt to timer på ét spil, det synes vi var lidt lang tid, men konstaterede også at det nok havde været lidt sjovere, hvis vi havde spillet enkeltvis fremfor i to hold. Lidt tungt i det, men godt at Pricernes humor var bibeholdt på formuleringen af chancekortene.
Snacks, portvin og kager som supplement og spillet kan snige sig op på 3 ud af 6 mulige "kødben", hvis man er en hund efter spil. Vi bør måske for en god ordens skyld lige nævne at det var Madpaverne der vandt :o)

Men der var udsigt til endnu et spil - af den lidt mere overskuelige slags, så vi gjorde klar til et spil "Bon Appetit" fra Qube. Et kortspil, hvor man får kort på hånden i kategorier indenfor viden om mad og gastronomi fra nær og fjern.

Dette handler om parat- og almenviden og når man er lidt af en Madpave, så er det sjovt at blive "kildet" lidt på den led.

En yderligere dimension i spillet er at der findes duel-kort, hvor man kan udfordre en modspiller. Her er katagorierne lidt bredere og omhandler eksempelvis, sprog, dialekter, sport og lignende.

Det går ud på først at komme af med sine kort på hånden. Hvis man svarer korrekt, så er man et kort fattigere, hvis ikke, så ryger det op på hånden igen.

Et rigtigt underholdende spil, som man også kan lære noget af. Måske kan man hurtigt "lære" svarene udenad, da der ikke er voldsomt mange spørgsmåls-kort. Men selvom en af mændene fik lov at vinde, så var det et spil til 4 "kødben".

En meget fornøjelig og hyggelig aften, for såvel mennesker som hunde - vi er klar til kamp en anden gang igen.



Ambitioner

Mulige ambitioner for et nyt og bedre liv på alle måder, står nærmest i kø i starten af et nyt år. For mit vedkommende forsøger jeg at holde dem på et overkommeligt niveau, da de gode intentioner har det med at drukne i hverdagens "rush-hour".
Meen på mit eget beskedne niveau, har jeg to ting som jeg gerne vil gøre mere og bedre.

Jeg har i week-enden haft besøgt af min veninde fra KBH. Hun tog turen til den østjydske forstad, da vi sammen skulle til Aarhus teater for at se Leonard Cohen teater-koncert.
I den forbindelse kom ambition nr.1 fint på banen: at gå ud at spise lidt mere, prøve forskellige genrer af og ikke mindst anmelde dem hér:

Vi havde bestilt bord på Le Baselic i Mejlgade. Et hyggeligt og rustikt indrettet sted.
Man kan selv medbringe sin vin, da stedet ikke har spiritusbevilling. Men maden, havde jeg hørt, skulle være dejlig. De har et varieret spisekort med 4 retter at vælge mellem inden for forretter, hovedretter og desserter plus lidt at nippe til og en oste-anretning.

Vi startede med Chevre chaud (varm ged ;o)) med rosmarin-honning, bagt tomat, artiskok og pærer.

Dejligt så det ud og det smagte også fint, selvom jeg nok havde forestillet mig lidt mere gedin gedeost.
Til hovedret fik veninden unghane med kartoffelgratin med sennep, blomkål og spidskål.

Og hun så tilfreds ud.
Jeg selv valgte lidt mere tungt; en krondyr filet med jordskokker, svampeterrine og æble-figensauce.

Den sødlige sauce var perfekt til kødet og tilbehøret.
Kød var der genrelt rigeligt af, vi måtte begge levne. Vi nød maden og omgivelseren. Vi sad i det bagerste lokale og havde det i starten helt for os selv. Det var skønt, men der kom et større selskab og så følte man for alvor at man var ude en lørdag aften.
Vi pauserede inden vi bestemte os for to gange dessert med te til.
Jeg fik Fragelité med lakrids og hindbær.

En let frugtig dessert med dejlige sorbet´er, men jeg fandt aldrig smagen af lakrids, som jeg havde glædet mig til.
Veninden fik citrontærte med cumquats, mango-coulis og is.

Smukt anrettet og en dejlig smag.
Alt i alt noget rigtig skønt mad, et hyggeligt sted og prisen endte på 650, kr. for os begge. Kan godt prøves igen på andre årstider og er bestemt et besøg værd.

Men her kom så ambition nr. 2 ind i billedet: nemlig at tage nogle bedre billeder, skarpere, tættere på, uden for mange "gryn".
Jeg har indkøbt et nyt kamera, har fået pakket det ud, ladet op og har prøve-knipset kæresten lidt. Men der er en del teknik jeg lige skal have sat mig ind i endnu. Så uskarpheden vil nok vare ved lidt endnu.
Men jeg øver mig, Linda

Lille Italien i Hadsund.

En søndags-udflugt jeg havde glædet mig til siden min Fødselsdag. Gaven var nemlig at indtage et måltid på Restuarant Davinci i Hadsund.Vi havde set en genudsendelse af et "Kniven på struben"-program, hvor stedet kom under behandling, med godt resultat til følge.
Vi drog forventningsfulde afsted - en lidt lang tur, men stedet ligger i smukke omgivelser lige ned til Mariager fjord.

Indenfor var der travlhed, de havde mange gæster til stor brunch-buffet, men vi blev venligt modtaget og kunne selv bestemme om vi ville sidde ude eller inde. Det var lidt vindigt, så vi sad inde. Men udsigten var stadig dejlig.

Interiøret var stilrent og holdt i rødt, hvidt og sort.

Meget gennemført også udendørs, hvor der var vind-sejl og hyggelige møbler.

Nå, men til sagen!!! Vi valgte traditionelt fra et frokost-menukort der indeholdt såvel, panini, salater, pandekager med fyld og selvfølgelig pasta og pizza´er.
Vi lagde ud med 2 slags brushetta til den Italienske øl og den kølige rosé.

Her med tomat og mozzarella.

Og helt enkelt med hvidløg, olivenolie og oregano.
De blev serveret rygende varme, sprøde og smagfulde.
Til hovedret holdt vi os til pasta-retterne: en carbonara og en med tomatsovs og fisk.

Carbonara´en var klassisk, fed cremet sovs med rigeligt bacon - en rigtig Herre-ret.

Fiske-pastaen indeholdt til min overraskelse ikke mange fisk..... Til gengæld kunne jeg umiddelbart tælle 6-8 jomfru hummerhaler. De smagte friskt og balancen i tomatsovsen var fin. Jeg savnede dog lidt Parmesan, hvilket jeg fluks fik på forespørgsel.
Det var en stor portion og mængden af hummerhaler steg stødt. Jeg måtte have assistance til at få kæmpet mig igennem den. Ind i mellem fandt jeg også nogle friske basilikumblade, uden at de dog bidrog med noget særligt til smagsoplevelsen.
Noget der virkeligt forundrede mig var at de serverede brød til pasta-retterne??? Det gør man vist ikke i Italien! Men til deres forsvar skal siges, at det var friskbagt og godt.
Vi nød den gode mad og de hyggelige omgivelser. Selvom det er et stort sted, der er delt op i både restaurant, café og isbod, var der på det tidspunkt behageligt og roligt. Men vi kom også lige efter brunch-rush-hour, så det ud til.

Vi kunne egentligt ikke spise mere, men blev enige om at gå en lille tur på kajen og så kunne vi da altid gå en tur forbi isboden på vejen ud.
Det resulterede i 2 kugler italiensk blød og lækker is til hver. Han fik skovbær og mint med chokolade. Hun fik tiramisu og kaffe med chokaldeovertrukne kaffebønner.

De blev indtaget på terrassen i solskin.

Alt i alt en udflugt værd, regningen for mad og drikke endte på lige godt 400 kroner og kvaliteten var god. Kunne godt tænke mig en gang med stor appetit at indtage en rigtig 4-5 retters aftenmenu :o) Det må jeg ønske mig til min næste Fødselsdag.

Café Alrø - en lille solstråle på en grå sommerdag.

Vi gjorde en lille udflugt ud til der hvor vejen ender.

Til Alrø, for at kigge lidt på vandet, fuglene og spise en frokost.

Vejret var gråt og lidt mørkt, men vi blev mødt af varme og imødekommenhed.

Af både mennesker og dyr.
Vi havde været så letsindige ikke at bestille bord, så vi måtte vente et kvarters tid.

Tiden fordrev vi i haven , hvor der var fine skulpturer og blomster.

På gårdspladsen, med blomster og salg af kunsthåndværk.

Antik-stemning.
Og vi tog lige et spil Kryds & Bolle.

Stedet drives af to gæve piger, har åbent i week-ender henover sommeren og har et lille menukort med bl.a. tapas-tallerken, kyllinge-sandwich, de famøse tarteletter med kylling og asparges og lidt desserter. Man kan i bedre vejr sagtens sidde ude. Men vi blev lukket ind i varmen. Stedet er ikke stort, dog udvidet med en slags telt-udestue. Her var dækket hyggeligt op.

Med blomster på bordene og lune fleece-plaid´s til os i udestuen.
Der var jævn travlhed i køkkenet, som heller ikke var stort. Serveringen var omsorgsfuld og der var en god hyggelig stemning.

Vi gjorde som de fleste andre der havde lagt vejen forbi og bestilte tarteletter.

Det fortrød vi bestemt ikke. Den var hjemmebagt og sovsen veltillavet. Et godt solidt bud på Mor-mad, når den er god! Og da vi havde sat den til livs, forstod vi bedre at Tartelet-rekorden (kun) er 4.

Café Alrø er sin egen på alle gode måder og et dejligt lille sted, som er udflugten værd. Men husk kontanter, de ta´r ikke Dankort - og måske det er en idé, at bestille bord. Folk der har været der før har tendens til at komme igen.

Check i øvrigt også deres hjemme side :http://www.cafealroe.dk/

Merlot - Maki og Melancholia

Her har ugen været i hektikkens tegn - og det er blevet til tæt på ingen gennemtænkte og selvudførte måltider.
Til gengæld har jeg haft andre madoplevelser.
Tirsdag var jeg som en del af en bestyrelse inviteret til middag på Restaurant Merlot i Vejle.
Dette må vel siges at være byens Gourmetrestaurant, menuen lød fint afstemt og bestod af:
Appetizer: Røget skinke med tyttebær
Forret: Gratineret havkat med urter og citron- sennepscreme.
Vin: Siciliansk let frugtig hvidvin
Hovedret: Letrøget andebryst med rødvinssauce, nye kartofler og tomatfyldt squash.
Vin: Spansk rødvin, serveret kold
Dessert: Creme Brulé med vanilleis eller oste
Vin: Muscatel eller en frugtig rødvin.

Lokalet var velvalgt, vi havde 1. salen for os selv og selskabet var særdeles hyggeligt.
Appetizeren var fin og forretten gav virkeligt store forhåbninger. Den lækre fisk var perfekt bagt og cremen var en blød drøm af sennep- og citronsmag. Vinen stemte i og harmonerede.

Hovedretten var flot anrettet og så særdeles indbydende ud, da den kom. Et lille nip af andebrystet, som var saftigt og havde den lovede letrøgede smag, gjorde at smilet bredte sig om Madpavens mund............. Lige indtil denne kom i kontakt med den druefyldte rødvinssauce, som var SUR!!! Er godt klar over at syrligheden nok var meningen - men forhåbentlig ikke så meget, at den næste dræbte anden. Desværre overdøvende den syre det meste af retten. En mundfuld af den tomatfyldte squash, var ikke yderligere opmuntrende. Den smagte af næsten ingenting og dét der var af smag, harmonerede, efter min smag, ikke med resten af tallerkenens indhold. Salt og peber - tænkte jeg så...... andre havde samme tanke. Men dette måtte først fremskaffes fra et skab. Det kan være, at det var upassende at spørge efter det, men noget måtte der til. De nye kartofler var der heldigvis intet at udsætte på.
Vinen dertil var af en spøjs statur, fint med en kølig ikke for kraftig spansk sag, men jeg udvekslede blikke med min kollega efter første mundfuld. Eftersmagen var næsten ubestemmelig. Mest af alt mindede den mig om mug, ikke noget jeg indtager ofte eller tilstræber at noget skal smage af, så en lidt svært oplevelse.

Så var det mere opmuntrende da vi nåede til desserten. Jeg valgte ostebordet, som bestod af en 10-12 forskellige ko- fåre- og gedemælks oste. Milde, stærke, blå- og hvidskimlede. Dertil serverede man brød. Jeg smagte blandt andet en gede-brie, en komælks-rødkitost og en lidt stærkere brietype. Alle dejlige og vinen dertil var en let sødmefuld og harmonisk, næsten portvinsagtig rødvin, som jeg desværre ikke fik opsnappet hvor kom fra. Meeeeen jeg manglede lidt noget oste-tilbehør andet end brød! Det kan nemt ske at det ikke er på sin plads, hvis man virkeligt skal nyde ostene, men jeg kan nu godt lide lidt til at bløde op på den intense oste-oplevelse. De der valgte creme bruléen så glade og tilfredse ud.

Alt i alt en fin oplevelse, dog med visse svipsere efter en Madpaves hoved - men det hyggelige samvær opvejede en del af manglerne.

Onsdag var der så dømt Sushi og biograf med en god kollega. Vi indtog Café Nam-Nam, ligeledes Vejle. Da vi begge er "gengangere" og sushi-elskere så vidste vi ret sikkert hvad vi gik efter.
Vi startede med en lækker sprød spizy tangsalat og lune Edamame-bønner med havsalt. Vi fik en dejlig kølig spansk hvidvin, med toner af citrus og sommer.
Snakken gik lystigt og så kom vores lakse-stick med teriyaki-sauce - en lækkerbidsken af en lille forret.
Derefter var vi klar til en rimeligt plain sushi-tallerken, men hvor der alligevel var lidt af det hele. Et par nigiri med tun og laks, nogle Californian-rolls med rejer og grønt samt et par maki-in-side-out-ruller med crab-fish. Alt sammen godt gedint lavet og frisk lækker smag.

Der var absolut ikke noget at udsætte på menuen. Stedet ligger i hjertet af Vejle og betjeningen var venlig. Dog er udsigten til busstoppesteder osv. er ikke den mest inspirerende. Dén gik vi dog ikke meget op i at se på, vi havde det så hyggeligt, at vi pludseligt fik meget travlt for at nå biografen.

Men heldigvis nåede vi det. Vi skulle se Lars von Triers "Melancholia". Meget er sagt og skrevet om lige ham - så det vil jeg undlade. Men lave en gribende, kanon-flot fotograferet film dét kan han!!! Vi fik begge noget til grubleren og det er ikke en film man sådan lige lægger fra sig. Kan kun sige SE DEN! Som altid stort skuespil og drama der kryber ind under huden.