Madblogstoppen

torsdag den 18. august 2011

Blomme-luksus

Da Svigerfar jo har et helt forrygende overfyldte blommetræ og jeg ville få alt for ondt i maven hvis jeg skulle spise mig gennem dem i rå tilstand. Så var jeg nødt til at lave en chutney.
Jeg er stor fan af de sur-søde sager der går godt til både traditionelle kødretter som frikadeller, bøf og flæskesteg såvel som til wok-retter og en dejlig ost.


Derfor improviserede jeg denne chutney udfra de krydderier jeg havde i sommerhusets krydderi-skuffe:

Ca. 1 kg blommer (af hvilken som helst art) halveret og udstenet
2 friske chilier
1 stk frisk ingefær (ca. 5 cm)
2 løg - her nye salatløg
4 hele nelliker
2 stjerneanis
½ muskatnød, skåret i mindre stykker
1 tsk stødt ingefær
lidt olie
2 dl vand
3/4 dl æbleeddike
ca. 300-400 g sukker

Jeg skar løg i både og snittede chilier og ingefær fint. Kom det i gryden med lidt olie og svitsede det godt sammen med de tørrede krydderier.

Så kom jeg blommer, sukker, vand og stødt ingefær i.
Lod det boble ved svag varme ca. 30 minutter uden låg, så det kunne koge lidt ind.
Til sidst kom eddiken i og der smages til i forhold til surhed og styrke i krydderier.
Jeg lader de hele krydderier blive i, men pas på ikke at knække tænderne på dem senere.
Resultatet blev dagen efter afprøvet på groft rugbrød med blød rødkits-ost.
Lige efter min smag.

2 kommentarer:

  1. Arj, det lyder godt. Mit mundvand løber....

    SvarSlet
  2. Tak, det smager også så godt at jeg har gjort alvorligt indhug i beholdningen allerede. Men heldigvis er der flere blommer hvor de kom fra.
    Hilsen Linda

    SvarSlet