Madblogstoppen
Viser opslag med etiketten brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brød. Vis alle opslag

fredag den 9. marts 2012

"Work-shop" for Nørder

Foråret var over os, bilen pakket med gode sager og Paverne klar til at nørde sammen en hel week-end uden forstyrrende elementer som, mænd, hunde og børn.

Programmet var som følger:
SNAK om mad,
indtage mad,
mere SNAK om mad,
drikke drinks, vin, portvin,
sove for lidt,
endnu mere SNAK om mad,
indkøbe mad,
fremstille mad..................... og sådan kunne vi blive ved. 
Alt i alt var der lagt op til en TØSE-WEEK-END.

Lørdag drog vi afsted til Fru Møllers Mølleri og lod os totalt rive med af stemningen og de lækre varer. Poserne var proppet og Dankortet lænset, da vi slap derfra med en enkelt romkugle med lakrids til hjemturen. Vi kunne herefter overleve selv den styggeste snestorm.

Frokost en bestod af 4 slags lækkert brød:

Grovbrød med maltøl og birkes samt et med rødbede og græskarkerne..........


Rugbrød med knækket rug samt tranebær og mandler, lammepostej og griserilette..........
Nyrøgede spegepølser med rodfrugter og med Madagaskar peber og rom.

Senere blev drinks indtaget under tillavning af aftenens menu. De blev tryllet af hjembragt Portugisisk Moscatel med tonic og lime.

Menuen bestod af en af Fru Møllers køller svøbt i rødvin, timian og rosmarin med rodfrugtmos tilsat rosmarin og gratineret ged. 

Dette blev fulgt op af hjemme-komponeret trifli af syltede abrikoser, Lady fingers og ristede mandler.
Solskin på glas



Vi så "Julie og Julia" - den sødeste blogger-film, som bør ses!!! Selv om en enkelt Pave måtte overgi sig til sofaen og slumreland.

En sådan work-shop, kan kun anbefales alle, der trænger til at komme hjemmfra, få ny inspiration eller bare skal slappe af.
Sofie og Linda


torsdag den 6. oktober 2011

Madpaver på udflugt

Vi var en lille flok bloggere der i lørdags mødtes og indtog Madmessen i Ridehuset i Århus. En dejlig anledning til at være sammen og nørde lidt i det vi elsker: MAD!
Vi blev dog hurtigt spredt blandt boderne men "Paverne" holdt sammen og lod os lokke af de dejlige smagsprøver og tilbud om Magasiner og abonnementer.
Ridehuset er et gammelt stemningsfyldt sted.
Der var lækre gede-produkter til indtagelse, både oste, pølser og kød på frost.

Emmery´s hinsbærsnitter og cookies som de bød på smagsprøver af, samt deres afhængigheds-skabende brød.
Naturmælk´s "ostebord".

Fristelser fra Aarstiderne - én lod sig lokke med en gratis Kogebog mod at tegne et abonnement. Glæder sig til at modtage en "Verdens-kasse" snart.

Tolstrup´s mest fantastiske light-pink æblemost, brygget på Rød Aroma-æbler. Desværre ikke til salg, så vi måtte nøjes med 2 gange smagsprøver.

Der var så mange tilbud, at vi var nødt til at tage det op i vores lille 2 personers plenum, hvad vi dog skulle købe og hvad vi orkede at slæbe med derfra.

Ja, det så lettere kaotisk ud. Men vi kom derfra med røget Gouda, honning med Fennikel, Kirk´s lækre flødeost med hvidløg og ramsløg og "feta", et enkelt Summerbird chokolade-sushi-sæt, magasiner, en gratis kunst/kogebog og så dén med Aarstids-abonnementet.


Vi havde et par herlige timer i hinandens selskab og fik da lige hilst af med nogle af de andre, inden vi stærkt belæssede begav os ud i byen til solskin og med håb om en frokost, hvor vi kunne sidde ude at nyde "sommeren".
Vi måtte dog lige på vejen ud have en Fynsk Kirsebær slush-ice.
Den var dog særdeles koncentreret, så det var mest en fryd de første par centiliter. Dén nåede vi ikke helt igennem.

Men vi havde en dejlig dag og sluttede af med en tur i sommerhuset, hvor nogen badede og vi indtog vores grill-aftensmad ude.

tirsdag den 4. oktober 2011

Søndags syndflod

Jeg er blevet lidt bedre til selv at bage brød - også da jeg efterhånden synes at kvalitetsbrød er så hunde-dyrt. Processen med det langtidshævede brød, der bare lige skal stå natten over i køleskabet tiltaler mig meget og det føles så nemt.
En genganger hos mig er:

Spelt-brød med fennikel-frø
(mon hun kan li´ fennikel?? ;oD)

1 liter koldt vand
25 g gær (mindre kan gøre det)
2 spsk salt
1 spsk sukker
2 tsk fennikelfrø (jeg bruger 4)
300 g groft speltmel
ca. 1 kg spelt- eller andet mel (jeg brugte spelt)

Gæren udrøres i vandet og tilsættes salt, sukker og frø. Så røres mel i til dejen er sammenhængende og dog stadig godt klistret. Og så bare på køl i en STOR skål med film over.
Det var hér, det hos mig slog lidt fejl, så da jeg søndag morgen åbnede køleskabet var der kaskader af dej ud over et betragteligt areal inkl. oste og andet godt.

Normalt når jeg laver langtidshævet brød, så er gær-mængden også mindre, så dette kombineret med en for lille skål, gav lidt rynker fra morgenstunden.

Men med to olierede skeer fik jeg da lempet dejen over på nogle plader, til noget der lignede boller.
De bages ca. 25 minutter ved 200 grader og duften bredte sig sammen med glæden over at skulle indtage de friskbagte sager.
De kan selvfølgelig laves i alle mulige størrelser - og bagetiden afstemmes derefter.


Det var en stor portion og jeg fik 32 boller ud af den.

De smager fantastisk med div. oste (helst den slags uden dej på) og pølser. 
Senere på dagen var de grundingrediensen i vores pølse-oste-tapas aftensmåltid.
Så syndflod blev vendt til overflod på den helt afgiftsfrie og velsmagende måde.

onsdag den 7. september 2011

Et lødigt brød….

Billede 415
toastbrød, krydderboller, flute, listen kunne være længere, bare der ikke er kerner eller ser ALT for sundt ud.

Sådan skal brødet til mine 2 unge mennesker se ud. – Moderen er nu ikke vild med, alle de krydderboller – melklister til tarmene.- og dyrt er det også, for sådan nogle fylder jo ikke meget i 2 store knægtes maver, men hvad gør man så … ??
Kompromiet er et godt gammeldaws Sigtebrød, sådan et som bedste laver.
Måske det ikke er det sundeste, men bestemt bedre end de underlødige brød der findes i handlen.
Så ind i mellem en noget stresset uge, har jeg fået fyldt brødbakken op, så der er til madpakker, morgenmad og en bid når de kommer fra gymnasiet.
Min opskrift er således:

2 stk. sigtebrød1 pk gær
4 dl kærnemælk
3 dl vand
30 g smør
1 tsk. salt
1 pose sigtemel ( 1 kg)
100 g hvedemel
Kærnemælken lunes ved svag varme.Når smøret er smeltet, kommes det op i en røreskål, vandet kommes i – tjek lige, at det ikke er for koldt, hellere for koldt end for varmt.
Gæren røres ud i det. salt tilsættes.
Melet kommes i og det æltes godt igennem.
Dejen hæver 45- 60 min, med et vådt viskestykke over.
Billede 410
Billede 412

Når dejen er færdig med at hæve, æltes dejen let og formes til 2 brød – jeg bruger, altid forme.
Det våde viskestykke kommer kommes over igen og det efterhæver igen, mellem 40 og 60 min

Der snittes nogle snit i brødene og der pensles med lidt vand.
Bager i 30- 45 min - 
Billede 420

søndag den 10. juli 2011

If you can´t beat it – eat it!

Inspireret af en af mine nyeste kogebøger, Naturens spisekammer, har jeg de sidste dage kastet mig ud i naturen for at finde de gratis råvarer. -
Min have er et vildnis, en naturgrund, en økologisk perle, for her får ALT lov til, at være i fred. – især har vi en et ret solidt tæppe, af skvalderkål, der efterhånden har fået overtaget de fleste steder i haven – man kan vel sige, de har en ret centralrolle i have udsmykningen, til evig dårlig samvittighed.
Billede 275
Jeg har altid syntes det var sjovt, at lave mad af naturen – og har før lavet de lækreste retter med hvad andre vil kalde ukrudt.
Da jeg så sad med min nye bog, og kom til afsnitet omkring skvalderkål – slå det ned i mig … jeg har jo et skatkammer lige uden for døren, som der står i bogen “ If you can´t beat it – eat it”, og som sagt så gjort, jeg har været ude og høste små nye skud, og et par enkelte mælkebøtteblade, som skulle laves om til nogle lækre madbrød til vores grillmad i aften,  Billede 253
 
Jeg blev enig med mig selv om, at det skulle blive til nogle lækre lidt grove flute.
Jeg samlede ca. 1 l skvalderkål, og 2-4 stk store mælkebøtteblade. Du kan med fordel tage et litermål med og samle i, så har du styr på hvor meget du har samlet.
Jeg havde en rest græsk yoghurt, der skulle bruges så det kom også i – og så en lille håndfuld græskarkerner.

Billede 259 Billede 260 Billede 263
Opskriften var sådan her:
4 dl lunkent vand
25 g g gær
1.5 tsk salt
1 tsk. flydende honning
230 g græsk yoghurt
1 l skvalderkål – skyllet og skoldet
30 g græskarkerner
300 g speltklid
ca. 500 g hvedemel
Sådan gør du:
Gæret røres ud i det lunkne vand, salt og honning kommet i. – De andre indgridienser kommes i og det hele æltes godt igennem.
Dejen sættes til hævning, med et vådt klæde over, i ca. 1 time
Dejen æltes igennem og laves til 4 flute – stryges med vand og drysses med salt
Billede 274