Madblogstoppen

onsdag den 20. marts 2013

Selv-opmuntring

Hér sneer det igen, igen, igen...........

Magter det snart ikke mere! Men hvad kan man gøre???

Jo! Lav en lækker øllebrød til din morgenmad og nyd at du sidder inde og kigger ud på kulden.

Her er rigtig god én af slagsen tilsat revet citron-skal og god 70% chokolade i passende mængder. Og så selvfølgelig at godt BLØB flødeskum.

Den indre varme breder sig og så begynder mundvigene at vende opad igen.

Måske det også hjælper for dig? 
Linda

tirsdag den 19. marts 2013

Lækkerier fra Dolomitterne

Kæresten hjembragte jo en hel håndfuld gode sager fra hans skiferie og jeg skulle selvfølgelig  have gang i lækkerierne.

Jeg bestemte at lave en Carbonara Speciale:
Først udblødte jeg en god håndfuld tørrede Karl Johan svampe i kogende vand et par timer.
 Duften var skønnnnn, men svær at gengive hér.
Jeg rev et par dl af den noget syrlige komælksost og skar "Specken" i tern.
"Speck" er vist egentlig noget af en tilsnigelse, jeg ville kalde det en god tørret røget skinke med lille fedt kant.
Udtrykket er jeg sikker på kommer fra tysk.
Nå, men i panden med speck, svampe og væde.
Ja, så er det at vi igen mangler duft............ Det ser jo nærmest lidt brun-grumset ud, men det duftede super! Jeg kogte det lidt ind. Og så kom det cremede indslag: revet ost, 1 dl fløde og 4 past. æggeblommer. (og lidt friskkværnet peber)
Så hurtigt af varmen og vendes med frisk kogt pasta.
Et persille-drys og nogle små-tomater, så var den klar!


Himmelsk smag af Alpeland, gode svampe, røget skinke og blød sovs.

Carbonara a la Dolomiti

- a la Linda










onsdag den 13. marts 2013

Home alone - sådan da.

I den forgangne uge har den stået på meget let tillavet mad her i husstanden. Med kæresten på ski sydpå gik der ligeså stille"single-livs-tilstande" i det der blev indtaget hjemme.

En hel del yoghurt med hjemmelavet müsli af 5-korns blanding tilsat mandler, sesam, hørfrø og tørrede abrikoser, tranebær, blåbær og kirsebær, blev der spist.
Her dog i "kollega-brunch"-udgaven, med lidt mango på toppen.

Der blev brygget en god gedin grøntsags-blender-suppe, som stod på menuen i mange dage.

Grøntsags-kassen blev ryddet og alt kogt i bouillon og så blendet. Nemt, mættende og den blev varieret med forskellig topping.

Her med gede-oste-brød og dråber af trøffelolie på toppen.
En anden dag var det en rest dampede muslinger og en tredie var det ristet røget mørbrad.

Limfjordsmuslingerne var indkøbt i store mængder, blev dampet med hvidvin, porrer og rød peber. Her var også til flere måltider, både varme og kolde.

Her lille frokost-anretning med laks, avocado og brød.

Da kollegaen kom på visit blev laks anrettet med citroncreme på mini-toast. Der var gedeost med mango og røget mørbrad samt lidt æg, yoghurt og brød.

Vi sluttede af med ristet rugbrød med smeltede 70% chokolade-knapper fra Konnerup.

Der var optræk til en slags forår i luften inden det igen blev Fimbul-vinter. I haven begyndte der også at være mere liv end sædvanligt og derved kunne jeg konstatere, at jeg da ikke var helt alene hjemme.
En sød lille mus havde vovet sig ud fra sit skjul under grøntsags-kassen. Men jeg håber den er kravlet tilbage igen, med de tilstande vi har pt.

Da kæresten kom hjem var der gaver til Madpaven, så nu kan jeg snart lave lidt kokkerier fra Dolomitterne.
Dejlig rødvin, tørrede svampe og æbler, speck, lokal ost, honning, citron-bolsjer og ikke mindst en kogebog - PÅ ITALIENSK!!!

Så er det bare med at sætte igang,  PRONTO!!
Linda

søndag den 3. marts 2013

Endelig tid (eller endelig Store Pølsedag)

Desværre er der gået alt for lang tid!
Desværre er den gået med bekymringer, en masse kørsel og mange praktiskheder i forbindelse en forældre indlagt i det offentlige sygehus system - nu på 4. uge! Det tærer noget på kræfterne.

MEN jeg samler jo også på gode oplevelser og det skal I heller ikke snydes for. Så her kommer i kort sammendrag indtryk fra en rigtig dejlig, hyggelig og produktivt dag i god venindes selskab.
STORE PØLSEDAG:

Fars blev rørt af såvel, lam, ko, svin og fasan - ingen hest.


Tarm trukket på pølsehorn - lammetarm, dog med noget besvær, men det lykkedes.


Grove pølsebrød fremstillet til at mætte alle munde.


Det flotte resultat efter et par timers intenst arbejde: BBQ-, Italiano-, Fasan-med bacon og en Aussie-pølse. Alle efter opskrifter i Mad og Venner nr. 94/2013. Lidt tillempet efter kokkenes smag og køkkenets formåen udi krydderier. De hvilede en times tid på køl og imens indtog vi dagens frokost.


Lækker kyllingesandwich med salat og tomater og Fruens hjemmerørte dressing.


Så blev der kogt ristede løg, kun vendt i mel og drysset med salt.


Pølse-stegningen gik igang, en" liflig røg" bredte sig i hele gaden og snart indfandt, de indbudte sig.

Bord blev dækket og retterne klar til indtagelse.


Garniture bestående af hjemmerørt remoulade, syltede jordskokker og rødløg, to slags sennep og den klassiske ketchup.


Så højtbelagt at pølsen blev helt væk.


De mættede utroligt hurtigt, vi var en del der måtte give op efter de første par hot-dogs og derefter kun nippe lidt til pølser og tilbehør. Men kærresten nåede vist helt op på 6!!! Han havde også kløvet brænde hele dagen :o)


Men alt i alt en så god oplevelse, at dén MÅ gentages var alle enige om . Dog var der stor uenighed om hvilken pølse eller hot-dog-kombination, der var bedst. Men i alt fald meget anderledes og bedre end den traditionelle "Indianer i kano med Kongo-bajer". Og helt klart arbejdet værd.

Prøv det, Linda

onsdag den 13. februar 2013

Forberedelser til Store-Pølse-Dag. (Part Two)

Eller skulle man kalde det: 500 g jordskokke-terapi?

Jeg HADER (af et godt hjerte) at skrælle jordskokker!!!!! Ynder at spise dem, men synes det er noget så BØVLET, som det hedder på godt jydsk, at gøre dem i stand. Bruger dem helst kun skrubbede eller i supper, hvor skrælning ikke er påkrævet.
Men ikke destro mindre havde jeg sat mig for, at lave Ølmarinerede jordskokker, til vores hot-dogs. Opskrift ligeledes fra "Mad og Venner".
Kæresten havde trodset frost og kulde og havde fået gravet nogle "skokker" op af egen avl. Desværre viste det sig, at vores høst i år er af MEGET minimalistisk vækst ;o(
Det øgede jo ikke lige frem min i forvejen noget beherskede indstilling til projektet.

Men igang måtte jeg, på med god musik og så skællede jeg mig til 500 g terapeutisk tid med de små kantede knolde.
Resultatet blev snittet på food-processoren.
Lagt i koldt vand mens en marinade blev kogt af:
33 cl spontangæret øl fra Mikkeler
33 cl vand
33 cl æbleeddike
200 g rørsukker
1 spsk salt
1 spsk gule sennepsfrø
1 spsk hel koriander
5 peberkorn
Den fik et hurtigt opkog og så kølede den lidt af inden den blev hældt over "skokkerne" i et rent skoldet glas.


Der står de så nu og hygger sig mens de tager smag.

Dem er jeg også ret spændt på at smage henslængt over vores kommende hot-dogs.

Kan snart ikke vente mere, Linda.

tirsdag den 12. februar 2013

Forberedelser til Store-Pølse-dag.(Part One)


Jeg gik forleden igang med hjemme-produktion af 2 slags sennep og øl-marinerede jordskokker.
Jeg har sammen med veninde planlagt at vi i ferien skulle lave hjemmelavede hot-dog-pølser efter opskrifterne i det forrige "Mad og Venner" hvor der var et helt gourmet hot-dog-tema. Hun har udstyret til fremstillingen og ved fælles hjælp skulle vi jo nok kunne få kreeret lidt pølser. Men det kræver forberedelser!
Først sennep:

En ret stor portion blev det til. I variaterne WASABI og RØD KARRYPASTA.
Indkøbte gevaldige mængder sennepsfrø gule og sorte. Nogle blev kvast, jeg brugte mini-hakker, andre forblev hele. Opskrifter blev fulgt ret nøje, da jeg ikke tidligere har vovet mig ud på det felt.
Ingredienser til Wasabisennep:
2 spsk wasabi-pulver, jeg havde dog på tube, så det kom i.
200 g hele gule sennepsfrø
100 g formalede gule sennepsfrø
100 g formalede sorte sennepsfrø
4 dl koldt vand
2½ dl eddike
1 tsk salt
1 spsk sukker


Ingredienser til Rød Karry-sennep:
2 spsk rød karry-pasta
og ellers er resten som ovenfor.
Alt røres sammen og skal så hældes på glas og stå køligt en uges tid.
Jeg synes senneps-masserne var lidt tynde og holdt lidt af vandet tilbage i starten, men kom det i efter et par timer og håber at konsistensen bliver ok om et par dage. Ellers har jeg noget sennepspulver i baghånden.
De skal så på dagen smages til og selvfølgelig serveres til vores "hottere". Mere herom senere.

Er lidt spændt, Linda

mandag den 4. februar 2013

Have a Break....

.... tag på Restaurant Remouladen og lad dine smagløg forkæles!

Hér går det som så mange andre steder stærkt og man får ikke altid nået at se de mennesker man gerne vil. Derfor har vi lavet faste aftaler med et vennepar - og det fungerer for os.

Senest havde vi lavet en aftale om at vi skulle på en frokost-visit på Restaurant Remouladen i Vejle. Fornyligt kåret til Danmarks bedste frokost-restaurant. Det måtte jo stå sin prøve

Herrerne lagde ud med to gode øl fra "pipelinen" til det lokale Bryghus, som er naboen. Og så tog vi ellers fat på smørrebrødssedlen og menukortet. Begge dele indeholdt et moderat men lovende udbud.
Det var svært at beslutte sig, men vi landede på:


Mørbradbøffer i flødesovs med champignon og bacon på ristet toastbrød til kæresten.


Jeg lagde ud med en af mine absolutte favoritter: Røget ål med æggestand Uuuhhhmmmm!



Veninden fik roastbeef med peberrod, syltede agurker og hjemmelavet ristede løg.



Vennen fik bondeæggekage med kartofler og bacon, dertil rugbrød, rødbeder, sennep og purløg.
En rigtig herreret, der stod godt til de øl Herrerne skulle have afprøvet. Vi havde fået en rigtig "Ølpave" med i byen, der brygger selv, så det var jo spændende, hvad han synes om det lokale bryg.
Vi damer nød vores smørrebrød vældigt, det var veltillavet og flot anrettet på godt hjemmebagt rugbrød. Så vi enedes da hurtigt om at vi skulle prøve et par stykker mere, som vi delte.


Mit næstevalg faldt på Dyrelægens natmad, en klassiker, der dog var lidt tam i det, anrettet med meget finthakkede rå løg og agurk.


Til gengæld var Ribbenstegen med hjemmegjort rødkål og agurksalat både sprød og lækker.
Vi var sådan set ret godt tilpas, ikke overmætte, men kæresten havde hurtigt fortærret sin mørbrad, så han havde plads til mere.
3 af os endte med et ostebræt:

Brie-, Vesterhavs- og Rødkitoste med syltede solbær, appelsin og nødder, dertil hjemmebagt knækbrød i mini-format.
Ved ikke helt om kæresten blev mæt, men det smagte godt.
Alt i alt en god og anbefalelsesværdig oplevelse, prisen endte på ca. 300,- kr. pr.snude med div. større og mindre øl - som "Ølpaven" sagde god for!

Selvforkælelse er bedre en (selv)forkølelse, Linda