Da november bliver ved at bide sig fast i krop og sjæl, var det på tide med lidt opmuntring!
Minder om en svunden tid............ Hun kom med en høne (læs kylling) under armen, grøntsager og urter i skørterne, bløde overarme, håndelag og en madglæde der fyldte hele hjemmet med duft i løbet af kort tid.
Hønen blev deponeret i en grue-kedel stor gryde, grøntsager blev skrællet, snittet og tilsat sammen med passende urter. Langsomt sneg den sig rundt i alle kroge, duften af hjemmelavet suppe og man kunne ikke længere være helt så sur og trist.
Smør, mel og æg, med de guleste blommer, blev bagt, kom i den gamle bollesprøjte og bløbbet i kogende vand. Op kom de blødeste melboller.
Dagen derpå blev suppen kogt op med nye tern af selleri, persillerod, porrer og gulerødder og den var klar til indtagelse............åh, hvilken fornøjelse. Mormor er trods alt en moderne kvinde, så det var "kun" melbollerne der var hjemmeproducerede, på en arbejdsdag.
Skroget blev rippet for hver en stump kød og dette blev svøbt i en god afbagning af smør og asparges, så vi et par dage senere stadigt kunne nyde godt af Mormors visit.
Godt at den indre Mormor ikke er helt uddød i vores travle tid, Linda
Er der mon noget mere trist eller humørsænkende end det november-vejr vi har haft i de seneste dage??? Næppe!
Hér går det under betegnelsen Møgvejr og som de seneste reklamer fortæller os, er det så åbenbart Mou-vejr.
Jeg faldt forleden over et lille opskrifthæfte fra førnævnte og lod mig inspirere til en god stærk og varmende Tom Yom-suppe tilsat godt med fyld.
Udgangspunktet var en pose frossen hønsekødssuppe fra You know...
Den blev så tilsat:
2 stængler citrongræs
6-7 limeblade (fra frost)
1 pakke Tom-Yom-pasta
ca. 50 g frisk ingefær
3 spsk Fish sauce
og givet et opkog, hvorefter den trak i 15 minutter tilsat saften fra 1 limefrugt.
Så blev det hele siet og tilbage i gryden.
Nu med:
2 porrer i skiver
1 rød chili i skiver
og det kogte let op.
Tilsatte så et bundt asparges skåret i bidder og lod dem varme igennem. Grøntsagerne skal stadig have bid!
Jeg havde købt sjove farvede reje-chips, der blev kogt ganske kort i hed olie til de puffer og dem fik vi som tilbehør.
Jeg kogte nogle fuldkornsnudler og fyldte op med. Som grønt drys fik suppen lidt koriander.
Jeg havde ikke prøvet Tom Yom-pasta´en før, men synes godt om den smag den gav suppen, der blev varm, syrlig og spicy. Den smag kan man selvfølgelig også selv opnå med de rette ingredienser, men ikke noget dårligt bud, når det skal gå lidt tjept.
Suppen var lige lovligt spicy til kæresten, men jeg kan godt leve med lidt mere møgvejr, hvis det indebærer denne suppe.
Linda
Mortensaften hed her hos os en invtation til at spise ÅL.
Hmmmm......tænker du måske, plejer det ikke at være et andet kræ?
Jo, men da min Mor efter længere tids sygdom og div. indlæggelser, mente at hendes børn skulle med ud at spise gammeldags kromad i form af "sat ål". Så var det, dét vi landede på.
Jeg er stor fan af både stegt og især røget ål og det er jo så sjældent man får det, så jeg lod gerne anden flyve............
Afsted vi drog til Skovby Kro på Sydals. Der var rigelige mængder af al maden og ålen så særdeles indbydende ud.
Tilbehøret var også som det skulle være kartofler, persillesovs, rødbeder og agurksalat. Øl fik vi en enkelt af, men sprang snapsen over.
Den eneste i flokken der magtede kunsten at fylde tallerknen med ben, som sig hør og bør når man nu har spist sat ål, var selvfølgelig kæresten med den gode appetit.
Da jeg efterfølgende gjorde mig den "ulejlighed" at finde frem til hvor mange kJ og gram fedt/100g der er i ål, var det at den dårlige samvittighed fik overtaget og jeg drog afsted til løbebånd og romaskine.
Det skal først og fremmest siges at ålen er en fisk med et stort protein-indhold: 18g/100g.
Kom an Stenalder og Low-carb-diætister!
Meeeeeen fedtindholdet er på godt 27g/100g!!!!!!! Fiskeolier, skal det bemærkes! ;o)
100 g af denne truede dyreart indebærer 1331 kJ.
Så da jeg småstolt havde luntet og roet godt 1500 af slagsen af kroppen, måtte jeg indse at der var laaaang vej til jeg havde forbrændt de "lidt" over 100 g fisk jeg havde indtaget. :oP
Godt nok nåede jeg ikke tallerknen rundt, men rund det ville jeg blive, hvis ålen indgik for ofte i min diæt.
Linda
Igår var bare én af de dage! De dage hvor vejret er NOVEMBER og humøret blev NOVEMBER.
Træt, øm i kadaveret og lidt slidt tog jeg mig efter arbejde, sammen til en bytur med indkøb af klude for øje........ Meeeeen sådan skulle det ikke helt gå.
Jeg endte med at gå hjem uden at have spenderet det mindste, drømmende om alt fra Frellsen flødeboller over tørkager til saltbomber, som jeg kunne forkæle mig selv lidt med.
Heller ikke det kom der noget ud af. Jeg endte på sofaen med et stykke knækbrød og en depressiv fransk film........ dybere kunne man næsten ikke synke i selvmedlidenhed.
Heldigvis lavede kæresten mad - æble"flæsk" med røget mørbrad - det lunede da lidt.
Idag var jeg så på den igen, skulle altså have købt de klude til de "ande-arrangementer" der skulle komme i aften og lørdag.
Startede i den anden ende af byen og efter en timestid gik det egentlig helt godt og efter to slæbte jeg mine poser ind på cafeen Onkel A i Orla Lehmannsgade i Vejle.
Havde hørt at dét skulle en madpave altså bare prøve og at det var så lækkert. Og det slog på ingen måde fejl.
Jeg sad der ved mit eget bord og resten af cafeen var næsten fuld, Anders der laver mad under mottoet "Kompromisløs kærlighed og kvalitet" brænder for sit sted.
Jeg bestilte et brunch-bræt, som de også havde ved nabo-bordet og blev først trakteret med lækker Earl Grey og udvalgt most fra Bornholms Mosteri.
Efter ikke særlig lang ventetid kom Anders med mit bræt.
Der var græsk yoghurt med frugt og hjemmelavet müsli, 2 slags oste, marmelade, tunsalat, Parmaskinke med avocado, æg med mayo, frikadelle med hjemmelavet remo, hummus, tapernade, frugt og grønt samt et stykke gulerodskage med ostecreme.
Flot så det ud og alt var vel tillavet og med et personligt twist.
Dertil blev 2 slags hjemmebagt brød og rugbrød serveret på en pind.
Man kan sige at Brunch-konceptet er svært at blive ved med at forny, men når tingene er lavet med sjæl, så er det værd at spise. Ostene var ikke de mest spændene og kagen velkendt, men stedet bygger på gode grundtanker virker det til.
Anders serverer også overdådigt smørrebrød, sandwich og salater som han beredvilligt fremviste for alle gæsterne. Derudover kan der købes Hancock øl, vin, most, kaffe og te på stedet.
Alt i alt en god måde at fordrive dunkle november-tanker på og prisen var overkommelige 150,.kr. for alt inkl. drikkevarer.
Jeg var bestemt opløftet da jeg gik derfra og har sagt til kæresten, at dér må vi hen en anden gang, for jeg tror at selv han kan blive mæt hos Onkel A.
Vel hjemme igen med klude og klar til at indtage ugens første and, Linda
Som nævnt andre steder på bloggen, kom vi nærmest til at forkøbe os i Schiphol-lufthavnen, da vi var på jagt efter disse lækre, sprøde og dog lidt karamel-seje hollandske vafler kaldet Stroop-wafeln.
Der var køb 5!!!! pakker og få én gratis med - det var jo ikke til at modstå.
Jeg ÆÆÆÆÆÆÆlsker dem, der fåes iøvrigt også ganske udemærkede danske udgaver af disse fortrinlige vafler bl.a fra Urtekram.
Nå, men hvad stiller man så op med så mange lækkerier - udover blot at kaste dem i hovedet au naturel?????
Vi skulle have gæster til lidt Corinthia-inspireret brunch med blinis, laks og rogn samt gullashsuppe og efter lidt snusen hos "kolleger" virkede det oplagt at slutte et sådant måltid af med en ostekage!
Jeg startede med at hakke 6 store vafler groft med en kniv og kom dem i en mindre spingform.
Jeg blendede en dåse feskner (uden væde) med 100 g sukker og lidt citronsaft.
Jeg undlod den obligatoriske "smør-sovs" hen over vaflerne, da jeg synes de skulle beholde sprødhed så længe som muligt.
Til ostemassen brugte jeg yderligere:
400 g flødeost
½ tsk kanel
6 blade husblas
2½ dl fløde
Jeg udblødte og smeltede husblassen, rørte den i det blendede fersken-sjov og så i flødeosten med kanel.
Så piskede jeg fløden og vendte den i. Dette kom ud over vaflerne og så på køl.
På dagen for serveringen fandt jeg nogle hjemmesyltede abrikoser i rosé med timian.
Jeg lagde frugterne på kagen og brugte 4 blade husblas til at stive lagen af med. Hen over og så på køl igen.
Klar til at blive indtaget af vores gæster.
Fik selvfølgelig også min bid af kagen. Uhmm den var go´ - genialt det med at tilsætte blendet frugt i ostemassen. Tak til den blog jeg så det på, kan blot ikke huske hvem.
Men kagen var fromage-let og med en god vaffelbund - fik thumbs-up af kollega´s Hollandske mand ;o)
En god grund til lidt "grænse-handel"
Linda
Er nødt til at fortælle og en fantastisk oplevelse i Budapest. Vi havde hjemmefra fået de varmeste veninde-anbefalinger til at prøve søndags-brunch på Corinthia Grand Hotel.
Fint gammelt ***** Hotel, jeg havde booket pr mail og fået svar om at de denne søndag kørte et specielt Russisk tema for brunchen.
Der var storslåede omgivelser og service-niveauet tydede fra vi trådte ind meget godt.
Vi blev placeret i atrium-gården som var mellem to bygninger - men med tag over selvfølgelig. Historien ville senere fortælle at det havde været sønderskudt af Russerne under opstanden i 1956, da der fra hotellet havde været forbindelse ud til Vesten.
Men udsigten fra min plads var imponerende og inden vi havde løftet ret mange øjenbryn, kom "Brasseri Manageren" Imre og bød velkommen og tog imod vores drikkevare-bestillinger.
Han blev min ven! Jeg fik den bedste Russiske Earl Grey!!!!! suppleret med hjemmelavet hindbærlimonade og lidt Törley (tror jeg det hed) Ungarsk boblevand. Alt sammen dejligt og en del af konceptet og ad libitum.
Men så skulle vi jo til den alvorlige del af festen: MADEN! Puha, jeg var nødt til at gå en recognoserings-runde for at forsøge at skabe overblik........
Selvom vi havde god tid (12-16) kunne jeg ret hurtigt konstatere at hér var jeg nødt til at økonomisere med min appetit. der var ALT fra sushi til andesteg, fra røræg til poppodoms, fra lakserogn til en pandekage-bager og fra borsch til æblestrudel............
Jeg lagde ud med russike lakserogn og en rejesalat - beklager billedkvaliteten - havde valgte at tage det gamle kamera med, såh.............
Derefter gik det i let trav med :
Fisketallerken med blinis, paprikapølse og fyldt æg.
Henover:
Borsch, som så ligesom lagde bunden.
Jeg var nærmest mæt af synet af alle lækkerierne allerede.
For slet ikke at tale om kage/dessert-udbudet, som jeg jo SKULLE finde plads til ;o)
De varme retter gik jeg lidt død i men fik da snuset til Kylling Kiev, noget gryderet og lidt Raita inden jeg måtte pausere.
Heldigvis havde jeg den sublime Earl Grey fra Samovaren og som min ven Imre sørgede for jeg ikke løb tør for. Han fortalte at de to ældre damer, der havde siddet ved vores nabo-bord, havde bragt teen med fra Rusland. Altid lidt sjovt med side-historier.
Kæresten var som altid udstyret med en god appetit, så han fik større gavn af de varme retter og nåede sågar en 1/4 and (til brunch!!!)
Kulminationen kom da jeg indtog min del af kage sortimentet:
I glasset vidunderlig pære-karamel og så ellers æble-strudel, en opera-kage en trøffel med chokolade og en lagkage jeg ikke husker hvad hed.
Men på trods af smægtende toner fra det 4 mand store orkester, der var begyndt at gå rundt ved bordene, så måtte jeg altså kapitulere inden tallerknen var tom.
3½ time efter ankomst kunne vi ikke indtage så meget som en krumme strudel mere, men var kommet godt i snak med Imre og fik en "privat-tour" rundt på hotellet og så balsalen og andre smukke steder. Ikke mindst udsigten over Atrium-gården vi havde siddet i.
Så skulle du være så heldig at turen går til Budapest en gang, så tag din gamle Mor, dine slyngveninder eller kæresten under armen og giv den hele armen til søndags-brunch på Corinthia. Der var også andre danskere, der havde fået samme anbefaling som os og fundet vej dertil. Det kan ikke anbefales for meget!
Og prisen..............omkring 450,- kr for 2 personer alt inklusive.
Sådanne oplevelser kan man ikke få for mange af,
Linda
P.S.
Vi vendte i øvrigt tilbage til deres Restaurant Rickshaw senere på ugen - også en god men lidt dyrere oplevelse.
Vi har haft efterårs-ferie - en tiltrængt én af slagsen og så oven i købet én hvor vi skulle ud at rejse :o)
6 dage i Budapest i lejlighed og med udsigt til caféliv, termiske bade og storby-osen. Hvad mere kunne man ønske sig? Godt vejr ? - det havde vi også, det meste af tiden 20 grader og sol.
Vi nåede hele to helse-bringende termiske bade, så vi er sikret mod alverdens dårligdomme det næste stykke tid. Dejlig fornemmelse at nedsænke sit korpus i 38 grader varmt vand og så bare relaxe.
Men en kage-glad Sønderjyde som jeg havde jo også set frem til lidt café-kultur á la Wien og jeg blev bestemt ikke skuffet. Vi besøgte både New York café og Gerbeaud - sammen med alle de andre turister.
Og sikken en atmosfære og hvilke kager...........
Her et "beskedent" sortiment hos New York Café : Esterhaz-kage, æbletærte og chokolade-kage med tilhørende chokoladeskåle med vanille- og valnøddeis.
Tænkte lige du skulle have et close-up af chokolade-kagen med sukker-gitter-skål og indlagt hvid-chokolade-nødde-trøffel....... :oP
På Gerbeaud "nøjedes" vi med formiddags-te i solen og to croissants - serveret uden smør!
Mod sædvane kom vi faktisk til at spise en del som ikke var autentisk Ungarsk, men orientalsk og italiensk. Men en aften med meget trætte ben orkede vi kun lige at vralte over gaden til den lokale café, hvor vi fik en platte med forskellige specialiteter:
Der var kylling, noget lidt tørt svine-gullash og noget pølseret med løg. Alt sammen serveret på kartoffelbund og med syltede agurker og noget sauerkraut-lignende salat. Ok mættende husmandskost. Der var selvfølgelig kage til dessert!
Utroligt nok er jeg heller ikke kommet hjem med et eneste gram paprika, spege-pølse eller honning, som der ellers sælges mængder af alle vegne - synes det var lidt for turistet og i den lokale markeds-hal var det desværre, det samme triste udbud. Men flot tog det sig ud.
Heldigvis slap jeg jo så for at betale for overvægten - den i kufferten altså.
Men en fantastisk dejlig og indbydende by, med masser af kultur, smukke bygninger og monumenter, udsigter og ikke mindst rigtig rigtig god mad. Så man behøver på ingen måde tage hungry hjem fra Hungary!!
Det allerbedste vi fik var den søndags-brunch, som vi havde forudbestilt hjemmefra, på Hotel Corinthia. I was in BRUNCH-HEAVEN! Men den kræver et indlæg helt for sig selv. Coming soon..................... Linda
