Hvor brun mad, kan man egentlig servere??? (og så vise på bloggen)

De sidste aftener har vi gået en runde i kvarteret, ikke kun for sundhedens skyld. Men mere for at gå med snuderne nede i græsset langs rabatterne og forsøge at opsnuse nogle svampe vi kunne indtage.
Ikke at jeg på nogen måde er en særlig erfaren mykolog, men jeg kender i alt fald én svamp som jeg med 100% sikkerhed kan udpege - og som kan spises!!!!

Brun Birke Rørhat!
Den har en fin mild smag og er let genkendelig med sin stok, der minder meget om stammen på et birketræ. At den så helst gror, hvor der er birk, er bare endnu en god huskeregel.

Den første aften var høsten helt pæn og jeg drømte straks om flødestuvede svampe.
Jeg havde en pakke tørret pasta med Karl Johansvampe og tænkte, at det bare kunne understrege smagen yderligere.

De snittede svampe blev først svitset på en pande.....

..... og vupti så fylder de jo ingenting.

Det var så også hér mine optiske kvaler begyndte.
Brune svampe + fløde = brunt.
Grov pasta + brun flødesovs = MEGET BRUNT!

Jeg nåede dog frem til, at jeg måtte se stort på mit optiske dilemma, da jeg jo havde en klar fornemmelse af, at dette her ville smage godt.

Jeg blandede svampene med:
2 dl soya-fløde
ca. 100 g hakkede valnødder
2 tsk timian
salt og peber

Kogte Karl Johan-pastaen og resultatet blev BRUNT!

Anrettede i en pasta-tallerken med lidt flere ristede (brune) svampe, persille og lidt tomat.
Så var der da lidt andet end brunt.

For mit vedkommende opvejede smagen af fine svampe, sprøde valnødder og lidt krydderurter fuldstændig det brune allround indtryg.
Så brun mad vil jeg godt være bekendt at servere - også en anden gang.