Nyt fra Madpaverne

Madblogstoppen

mandag den 30. juli 2012

Al den Jule-slik.

Hvad gør man, når der af gemmerne pludseligt dukker mængder af uspist Jule-slik eller rettere Jule-chokolade op ????
Jo, man lægger hjernen lidt i blød, kan evt. gøres mens man nyder solen og udsigt til strand og vand.
Så kigger man hvad man har i skuffer, skabe og evt. fryser.
Og så går man i gang.
Eksempel nr. 1:
Daim-tærte med mandel-knas.
Dej til en stor tærteform blev til af:
250 g smør
200 g mel
50 g grove havregryn
1½ tsk kanel
Den bages 20-25 minutter.
Imens hakkes 450 g Daim fundet i gemmerne og dette fordeles over den varme bund.
Drys med ristede mandelsplitter (fundet i fryseren) i de mængder man nu har og synes om.

Denne store tærteform rakte til 8 voksne og 3 børn og kan fint serveres med bær eller kold vanilleis. Bunden var lige til den smuldrende side, men måske du har en bedre opskrift selv. Men kanel var perfekt til Daim´en.

Et andet bud var en aften hvor den stod på udendørs-mad og jeg synes der skulle være lidt koldt og sødt til kaffen.
Eksempel nr. 2:
Islagkage med rabarberis og Merci-chokolade.
Jeg fandt:
én lagkagebund i fryseren
en næsten urørt æske Merci dybt inde i skabet
en bøtte god hjemmelavet rabarberis fra Fru Møller.
en håndfuld kirsebær

Bunden blev skåret i halve og lagt sammen med rabarberis og tilbage i fryseren.
Imens blev alle Merci´erne smeltet over vandbad og blev en lidt grynet masse.Men det kunne smørres ud over kagen, som så blev pyntet med friske kirsebær. Og tilbage på frost igen.

Serveret på terrassen, med te og kaffe til solnedgang.

Så fik vi da gjort kål på noget af al den hengemte Jule-slik.
Linda

Ingen kommentarer:

Send en kommentar